|
| Hans Christian Beck-Jensen er parlamentarisk kasserer i Folkekirkens Nødhjælp |
I en af historierne om Sherlock Holmes og Dr. Watson er de på en campingtur i det varme syden, hvor de slår teltet op i den varme, stjerneklare sommernat. De falder i søvn og nogle timer senere vågner Sherlock Holmes. Holmes vækker sin trofaste ven Watson og siger:
”Watson se op og fortæl mig hvad du ser” – Watson ”jeg ser millioner af stjerner” – og hvad fortæller det dig Watson?
Han tænker sig om et øjeblik ”Astronomisk set fortæller det mig, at der er millioner af galakser og potentielt milliarder af planeter, måske en jord som vor. Astrologisk fortæller det mig at Saturn er i Løvens tegn. Tidsmæssigt er klokken ca. 3.15. lokal tid. Teologisk siger det mig noget om Guds storhed og at vi er små og ubetydelige. Meteorologisk set synes det at varsle en dejlig dag i morgen. – Og hvad siger det dig Sherlock? Sherlock Holmes er tavs et øjeblik og siger så: ”Watson kan du ikke se – der er nogen der har stjålet vores telt”.
Jeg fortæller ikke historien for at fortælle at nogen er løbet med vores pengekasse, men jeg kom til at tænke på den historie, da jeg skulle forberede mig til at sige noget om regnskabet for det forløbne år, og tallene samtidigt hobede sig op på de papirer, jeg havde fået af Pia og Peter Bo – hvad er i grunden det væsentlige at få sagt noget om, få klarhed på, og hvad er, ligesom Watsons mange bud på hvad han ser, blot i bedste fald interessante at høre om?
Er det ikke i højere grad, den værdi, det regnskab om engagementet hos jer som indsamlere, fortalere, genbrugsmedarbejdere og i aller højeste grad medarbejderne hos FKN, der er regnskabet, der er det, der skal fortælles om. Er det ikke i højere grad konkret på og i de områder, hvor vort arbejde udføres, vi skal se, om det skaber overskud. Et regnskab der viser effekten af vort arbejde, ikke på papiret, men i landsbyerne. Om det giver udvikling og fremdrift for de fattigste i verden, hos børnene hvis forældre er døde af Aids, de internt fordrevne, der lever i frygt, hos bonden der mangler vand til sine marker, hos kvinden hvis børn er syge af malaria og diaré. Er det ikke der, vi skal måle, holde øje med om der er fremdrift, og det vi skal fortælle om?
Og alt det har I jo lige hørt Kirsten fremlægge og at det målt dér, er hele indsatsen værd, og med FKN´s i 2007 vedtagne evalueringspolitik, bliver vore projekter netop evalueret på en måde, så det fremgår hvad der har nyttet, hvad var godt og hvad kunne have været bedre, og de materialer er tilgængelig for alle. Så jeg kan gøre regnskabsberetningen ret kort – de vigtige ting er sagt og skrevet.
Med den indledning kan I nok forstå, det har voldt mig nogen kval at få startet med, få argumenteret for, og få afgrænset denne beretning til hvad der er det væsentlige – Jeg bliver simpelthen, uden yderligere argumenteren og småfilosoferen nødt til at hoppe direkte over til det, jeg er sat til at gøre, at fortælle om det vi traditionelt har lært at kalde regnskabet – så tilbage til den parlamentariske kasserers rolle og …– jeg skal gøre mit bedste for at tallene ikke skygger for de virkelige værdier, - for hvor den egentlige måling af vores arbejde skal afspejles.
Årsregnskabet er godkendt af Rådet i går og det er altså en beretning jeg giver her, hvor I kan spørge ind til regnskabet efterfølgende. Revisorernes bemærkninger er, at årsrapporten giver et retvisende billede af FKN´s aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 og at det er i overensstemmelse med regnskabsloven. Og i forbindelse med Finansministeriets bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, for modtagere af tilskud konstaterer revisionen at FKN´s har etableret forretningsgange, der sikrer at organisationen er sparsommelig et ord der faktisk ikke er så brugt længere.
Omsætning og administrationspct.
2007 blev indtægtsmæssigt et godt år for Folkekirkens Nødhjælp, og årets samlede indtægter nåede op på 423 mio.kr. I forhold til 2006 er der tale om en stigning på 27 mio.kr.
Administrationsprocenten er 8,9%, hvilket er 0,5% lavere end i 2006. At administrationsprocenten falder i forhold til 2006 skyldes den noget højere omsætning i 2007 end i 2006. Administrationsprocenten beregnes ved at sætte de administrative udgifter, som FKN bruger i hovedkvarteret, i forhold til de samlede indtægter.
Hvor kom pengene fra (Indtægter)
Vi får hvert år, som jeg også nævnte sidste år, lige under ½ million bidrag – det er 1300 hver eneste dag.
Det er lykkedes at fastholde stigningen i de samlede bevillinger fra EU, Internationale donorer og fra Danida med i alt knap 278 mio.kr., hvilket er 9 mio.kr. mere end i 2006. Statslige bevillinger gennem Danida alene blev i 2007 på 179 mio.kr. (42%), hvilket var 5,5 mio.kr. mindre end i 2006. EU-bevillinger var på 55,9 mio.kr. (13%), hvilket var 5,3 mio.kr. mere end i 2006 og fra Internationale donorer modtog Folkekirkens Nødhjælp i alt 43,1 mio.kr. (10%), hvilket var 9,3 mio.kr. mere end i 2006.
Jeg vil lige nævne, at én af grundene til at vi har udekontorer, er at det efterhånden er et krav fra de større donorer, at vi er til stede i de områder vi søger penge til.
Vi får 10% af indtægterne fra internationale donorer og største de største ud over EU er:
• NMAS (United Nations Mine Action Service)
• United States Department of State (funding gennem the International Trust Fund For Demining and Mine Victims Assistance)
• Swedish International Development Agency (SIDA)
• United Nations Development programme (UNDP)
• FinnChurchAid (FCA)
Vi håber på en god vækst i dette område.
Renteindtægter, mv. udgjorde netto i 2007 0,4 mio.kr., et fald i forhold til 2006, hvilket primært skyldes realiseringen af værdipapirer til finansiering af den løbende likviditet. Dollaren har med sin sivende kurs alt i alt været os gunstig, da hovedvalutaen vi overfører penge i til udlandet er i dollar, dog får vi også en del midler fra vore internationale donorer – og det er jo også i dollar. Men alt i alt har det betydet omkring ½ mio i indtægt for os.
Hvor kom pengene fra i Danmark?
Den største stigning i indtægterne sker på de indtægter, der kommer fra danskerne, som i alt gav 141,9 mio.kr. til vores arbejde. I forhold til 2006 er der en stigning i indsamlede indtægter på 16,5 mio.kr. Stigningen skyldes en række succesfulde initiativer, som f.eks. vores unge hververe på gaden, genbrugsarbejdet, erhvervslivet, DR-fællesindsamlingen.
En aktivitet som bl.a. gavekataloget ’Giv en ged’ gav 6,7 mio – 3,1 mio mindre end startåret og TV-Show-indsamlingen var med til at præge de øremærkede indsamlinger med 9,1 mio. Hertil kommer flere store indsamlingskampagner bl.a. den faste årlige kampagne ”Sogneindsamlingen”, der i 2007 havde temaet ”Stands Aids Nu” den gav 13,8 mio. I alt modtog Folkekirkens Nødhjælp øremærkede gaver og indsamlinger på 43,8 mio.kr. I forhold til 2006 er der sket en stigning på 9,7 mio.kr.
Faste givere gav 29,5 mio.kr. til Folkekirkens Nødhjælp, 2,4 mio.kr. mindre end i 2006. et resultat der nok skyldes, at vi ikke længere må hverve givere direkte fra gaden. Bladet NØD samt indtægter via netbank, WEB mm. gav 25,7 mio.kr. Genbrugsbutikkerne gav et overskud på 16 mio.kr – flot, en stigning på 300.000. Endvidere udgjorde testamentariske gaver knap 19 mio.kr., et imponerende højt tal. Fra Tips/Lotto-puljen modtog Folkekirkens Nødhjælp i 2007 2,9 mio.kr. Samlet fik Folkekirkens Nødhjælp umærkede indtægter på 98,1 mio.kr. I forhold til 2006 er der sket en stigning på 6,7 mio.kr.
Som bekendt afsætter regeringen 0,8 % af BNP til u-landshjælp (ca 13 mia), vi ønsker os det sat op til mindst 1% igen – til sammenligning har forsvaret et budget på ca 21 mia – måske kunne det være nytænkning om forsvaret skulle samle ind ved folkeindsamlinger og dermed vise den folkelig opbakning for at få bevillinger.
Jeg vil lige kort give bemærkning, om en bistand som vi ikke tænker så meget på i det daglige og som ikke involverer hverken statsmidler eller NGO midler. Det er den bistand på ca 10 mia kr der sendes hjem fra indvandrere i DK til forsørgelse af deres familier. Den er på størrelse med den samlede danske u-landsbistand og er ofte afgørende for modtagernes chancer for at opretholde et værdigt liv, men samtidig en stor belastning for de herboende familier.
1.500 mia sendes fra den vestlige verden, hvad der samlet set er tre gange større end den officielle ulandsbistand, dette siger noget om, at mange lande kun giver lidt – USA fx kn 0,2% EU bidraget er sågar faldet fra 0,42 til 0,4%, hvor EU jo ellers har sat målet for 2010 til 0,56%.
Hvad gik pengene til (Udgifter)
Udgifterne til udviklings- og katastrofearbejde i 2007 udgjorde 336,6 mio.kr., hvilket er 7,5 mio højere end i 2006.
Det fordeler sig med 177,9 mio.kr. til udviklingsarbejdet og 158,7 mio.kr. til det humanitære hjælpearbejde, heraf 73,5 mio. kr. til katastrofebistand og bistand til de humanitære minerydningsprojekter. Heri udgifter til udsendte verden over på 4,5 mio.kr. samt vores kontorer i fokuslande på i alt 24,6 mio.kr – herfra skal dog trækkes 15,4 mio kr som finansieres af donorer.
De samlede udgifter til oplysning og indsamling udgjorde i 2007 33,5 mio.kr., samme niveau som i 2006. På indsamlingsområdet er afholdt udgifter som den årlige sogneindsamling, fortsat satsning på nye indsamlingsformer som f.eks. hvervning af givere, samt kampagnen ’Giv en ged’.
Det er altså lykkedes at få de indsamlede midler til at stige betragtelig med et uændret udgiftsniveau.
Månedsbladet NØD blev i 2007 udsendt til ca. 114.000 modtagere. Skulle nogen af jer ikke modtage bladet, der er gratis, er den enkleste måde at blive modtager heraf at udfylde og indsende et girokort til FKN.
FKN har ca 500 projekter i gang.
Hvor gik pengene hen – til hvilke kontinenter?
Geografisk udgør Afrika stadig den største andel af udgifterne – eller skal vi kalde det investering i mennesker - med 165,1 mio.kr. eller 49%, procentuelt et lidt højere niveau end i 2006. Asiens andel af udgifterne udgør 73,5 mio.kr. eller 22%, et lavere niveau end i 2006. Andelen af udgifterne for Europa/Centralasien og Latinamerika udgør 7% til hver og 8% til Mellemøsten. Posten ”globalt” er udgifter til de samarbejdsorganisationer og forbund vi er medlem af fx Kirkernes Verdensråd, Luthersk Verdensforbund og ACT.
Vi taler her om nationer og verdensdele, men reelt er grænserne mellem de der er privilegerede og de der er ydmygede, de der er frie og de undertrykte, mellem de rige og de fattige.
Årets resultat
Årets resultat er et underskud på 2,1 mio mod 15,7 mio i 2006. Set i lyset af at vi egentlig havde budgetteret med et underskud for 2007 på 7,7 mio er det et meget godt resultat, som nok fortjener et par smilies. Samlet set fra 1998 og frem til 2006, har vi stort set haft balance eller helt konkret et lille overskud. Vores opgave er jo på ingen måde at samle til huse.
Egenkapitalen.
Vores egenkapital er på 44,2 mio, hvilket er 2 mio mindre end sidste år jfr. vort underskud.
Vi har et ønske om, altid at have en reserve eller egenkapital, der udgør mindst 10% af vor omsætning, så vi altid har sikkerhed for at kunne gennemføre de projekter vi har og så vi også tør arbejde med langsigtede planer, der kræver investering først. Den er nu på 10,4%.
Antal medarbejdere
Omregnet til heltidsansatte d.v.s. årsværk, har vi i alt 271,5 ansatte – heraf er 63 lokale ansatte på vore udekontorer. At vi har en ,5 ansat er ikke udtryk for at vi også arbejder med minerydning, men at vi regner i årsværk, altså en omregning til heltidsmedarbejdere.
Gennemsnitsalderen for FKN ansatte ved jeg ikke hvad er, men jeg kan konstatere, at en medarbejderstab, der kan klare både dagligdagen, en stor organisationsændring og, som jeg om et øjeblik vil komme tilbage til, opstilling af 2012 mål –, det på samme år. De må simpelthen være i topkondi og der må være noget helt særligt der driver dem – de er et af vore helt store aktiver. Ligesom vore
Frivillige
Frivilligt arbejde er helt centralt for FKN måde at fungere på – det giver en direkte indtægt, og indirekte ved at signalere den folkelige opbakning til det politiske liv, og det gør også stort indtryk ude i verden, hos dem vi støtter når vi fortæller, at der bag midlerne er unge, der gør et stort frivilligarbejde, at der står frivillige i genbrugsbutikker, at der er indsamlere, der går fra hus til hus for at samle penge ind – det at nogen giver deres arbejdskraft for at hjælpe – at midlerne ikke bare kommer automatisk.
Et lille regnestykke: Indsamlere til sogneindsamlingen går ca. 2½ gang jorden rundt ved ækvator – 18.600 pers. a’ 6 km, i alt over 100.000 km, hvad der giver en km-pris eller indtjening på ca 150 kr/km.
Fra genbrugsbutikkerne er 84 deltager med her i dag, dejligt der er så mange. En særlig velkomst til de ny genbrugsbutikker fra Ikast, Skive – hvor jeg tror Mette Clausen er til stede og fra Hals som vi overtog fra Aktion Børnehjælp samt den ny møbelbutik i Rødby. Der mangler mandfolk.
Vi hører en del om at røre os fysisk – helst 30 minutter hver dag eller gå 10.00 skridt, jeg tror det vil være godt om vi også husker at røre og lade os røre på vores følelser, vores empati – komme i god træningstilstand også på det område – lade det vi hører, de mennesker vi møder blive del af vort univers. At vores kondi omfatter den hele person – så vi ikke falder fra hinanden, eller tydeligere fra hin – anden.
Jeg vil også slutte med en kort fortælling fra Mark Twains fortælling ”Evas dagbog”, med en efterskrift om Adam.
Da Eva døde, satte Adam et mindeskrift på stenen til Evas grav – der stod: ”Hvor du var, der var Paradiset”. Jeg ved ikke om den sætning bringer for meget rav i den kristne grundfortælling, men noget er der om det – vi har brug for hinanden, eller igen rettere, hin – anden. Hvor det fungerer, er vi medskabere, er med til at bringe lidt af paradiset til stede.
Og hvor det sker, vil det afspejle sig i regnskab og beretning – og give liv og mening og vækst også til de mest udsatte - også før døden..
Vi er ca 6,5 milliarder mennesker i verden fordelt på 194 lande, menneskeheden er udelelig.
Som folkemængden i filmen ”Life of Brian” i kor siger ” we are all individuals”, prøver Brian med et forsigtigt ”I am not” - at blive part af verden, være ansvarlig.
