sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Regnen skyller ned i Malawi
Print
Efter lange perioder med tørke er vejret nu skiftet dramatisk i det lille, afrikanske land, Malawi. Regnen er faldet kraftigt og har forårsaget store ødelæggelser.
29.01.2007 af Peter Høvring
© Mike Kollöffel

Store områder af Malawi er i øjeblikket ramt af meget kraftige regnfald. Regnenhar efterladt tusinder hjemløse, og deres afgrøder er ødelagt i Karonga-distriktet 300 kilometer nord for hovedstaden Lilongwe. Flere end 20 landsbyer er skyllet bort.

Omkring 77 hektar majs-, ris- og kassava-marker er ødelagt af vandet, og mange har desuden mistet deres høns og andre husdyr.

Det er svært at danne sig et nøjagtigt overblik, da vandet har afskåret mange landsbyer fra omverdenen. Flere broer og veje er væk.

Brug for regn nu - men ikke i store mængder

"Jeg har ikke oplevet noget lignende i de næsten to et halvt år, jeg har boet i landet. Om det er en tilfældighed, at regnen har sat så kraftigt ind i år, eller om det er et udslag af global opvarmning og El Nino - det er ikke til at vide," siger Lennart Skov-Hansen, som er Folkekirkens Nødhjælps lokale medarbejder i landet.

Det er i denne tid, majsmarkerne har brug for vand for at kunne gro godt. Så efter et par års tørke er de fleste malawianere glade for regnen - bortset altså fra dem, som får ødelagt deres huse, eller hvis afgrøder skyller væk.

Indtil videre er det nogle særligt udsatte områder i landet, som det er gået ud over. Det er områder, hvor regnvandet fra bjergene skyller igennem for at nå ned til Malawisøen (Karonga og Mangochi) eller ud til søens eneste afløb, Shire floden (Chikwawa og Nsanje).

Fattige kan ikke flytte

Mennesker, som bor i disse områder, ved, at de er udsatte. Gennem årene har de oplevet flere oversvømmelser. De har også fået utallige opfordringer fra regeringsmyndigheder om at flytte til højere liggende områder.

Det er desværre bare ikke så let at flytte, hvis man i forvejen er fattig, og når regeringen ikke har midler til at "byggemodne" et område for en.

Så tager man hellere chancen og bliver på den plet, hvor hytten nu står, og hvor der er let adgang til eksempelvis fiskeri - men med livet som indsats.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne