| Folkeretten |
|---|
| Human Rights Watch gennemgår Folkeretten – International Humanitær lov eller Jus in Bello – i lyset af fjendtlighederne mellem Israel og Hizbollah. Artiklen er et koncentrat af disse synspunkter. Hele redegørelsen (på engelsk) kan læses her: |
Folkeretten sætter regler for, hvordan en krigsførende part i en konflikt skal opføre sig. Den beskæftiger sig ikke med, hvorvidt det var berettiget, at Hizbollah angreb Israel, eller at Israel angriber Libanon. Human Rights Watch fastslår blot, at begge har pligt til at overholde International humanitær lov.
Den internationale traktat og den internationale sædvaneret er det regelsæt, som både Hizbollah og Israel er forpligtet til at overholde. Traktaten fastsætter minimumskrav til alle parter i en konflikt mellem en stat, som Israel, og en ikke statslig part, som Hizbollah. Sædvaneretten bygger på etableret praksis og er bindende for alle parter i en væbnet konflikt
International humanitær lov har som hovedformål at beskytte civile i en væbnet konflikt. Sædvaneretten forpligter de krigende til til hver en tid at skelne mellem kombattanter (krigsførende) og ikke-krigsførende. De skal tage alle tænkelige forholdsregler for at minimere skaderne for civile og civile mål og afstå fra angreb som uforholdsmæssigt skader den civile befolkning eller ikke skelner mellem krigsførende og civile.
Var det lovligt, at Hizbollah bortførte israelske soldater?
Angreb på fjendens soldater er tilladt i konventionerne. Men fanger skal altid behandles humant, og det at bruge dem som gidsler til en fange-udveksling er ulovligt og en krigsforbrydelse i henhold til humanitær lov, som forbyder gidseltagning.
Hvilke mål må Hizbollah og Israel angribe?
Alle er forpligtet til at beskytte civile og til at skelne mellem civile og krigsførende. Det er også generelt forbudt at angribe civile mål som hjem, bedesteder, hospitaler, skoler og kulturelle monumenter, med mindre de bruges til militære formål.
Kan Hizbollah affyre raketter ind i Israel?
Som part i konflikten skal Hizbollah på enhver måde beskytte civile. Hvis våben er så upræcise, at de ikke kan rettes mod militære mål uden stor risiko for skade på civile, skal de ikke bruges. Katyusha-raketter er så upræcise et våben, at det repræsenterer en grov krænkelse, siger Human Rights Watch, der kalder brugen mod civile områder for en krigsforbrydelse.
Kan Israel bombe Beiruts lufthavn?
Lufthavne er problematiske mål, eftersom de bruges både til militære og civile formål. Men Beiruts Lufthavn kunne kun bombes, hvis den faktisk var et ”effektivt” bidrag til Hizbollahs militære aktiviteter, og hvis dens ødelæggelse betød ”et afgørende militært fremskridt”. HRW finder, at Israels argument om, at Hizbollah indførte våben gennem lufthavnen, ”i bedste fald står til diskussion”. Der var ingen underretning om, at der var en bestemt sending våben på vej gennem lufthavnen. Det andet formål kunne så være at presse Libanons civile befolkning, så de presser deres egen regering, men denne form for pression er forbudt – også i henhold til Humanitær Lov. Det samme gælder, hvor der er tale om generelt at presse civilbefolkningen med bombardementer for at få udleveret de tilfangetagne soldater. ”Denne logik med angribe den civile moral åbner for bevidste angreb mod civile og civile mål i sig selv – kort sagt: terrorisme,” siger HRW.
Må Israel angribe Libanons veje, broer og kraftværker?
Igen er der tale om mål, der kan bruges både civilt og militært. Men det er vigtigt at fastslå, om det er infrastruktur, der reelt har en militær betydning, som er forholdsmæssigt større end generne for civilbefolkningen. Kraftværker, der leverer strøm til civilbefolkningen, er til gengæld næsten aldrig legitime militære mål. Angreb på Hizbollahs radio- og tv-stationer er kun legitime, hvis de bruges til at sende militære beskeder, og i det tilfælde skal der som altid være et rimeligt forhold imellem den militære betydning og angrebets omfang. Derimod er almindelig propaganda ikke nok til at legitimere militære angreb.
Må Israel bombe Hizbollahs leders hus og kontor
Civile mister deres beskyttede status – under international humanitær lov, hvis de deltager i fjendtlighederne. Det betyder ikke, at alle Hizbollahs politiske ledere er legitime mål. Men det er tilladt at rette angreb mod et sted, hvor en krigsførende part bor eller holder til – naturligvis under forudsætning af, at den omkringboende civilbefolkning ikke rammes uforholdsmæssigt.
Hizbollah er forpligtet til at beskytte civilbefolkningen og må aldrig bruge dem som skjold mod et angreb. Omvendt må Israel afstå fra angreb, hvor man kan forvente, at de rammer civile snarere end krigsførende. Derfor fritager Hizbollahs brug af civile som skjold ikke Israels styrker fra at skelne mellem civile og krigsførende.
Israelske styrker har smidt flyveblade med advarsler til civile om at flygte – er det tilstrækkeligt som forholdsregel?
Advarslen i sig selv er ikke tilstrækkelig, hvis ikke de civile får tid til og mulighed for at flygte – f.eks. hvis veje og broer gør det umuligt
Er Israels blokade af Libanon lovlig?
Israel har blokeret Libanons lufthavn, havne og veje ud af landet. Blokader er et legitimt redskab i krig. Men blokaden må ikke have som sit vigtigste formål at genere, chikanere eller udsulte den civile befolkning. Disse handlinger er forbudt i international humanitær lov, især når det gælder om udsultning af civilbefolkningen ved at berøve den adgang til mad eller forsyninger.
I det omfang Israel forsøger at forhindre, at Hizbollah får flere våben, skal omkostningerne altid opvejes mod tabene af civile liv. Israel har pligt til at give fri adgang for forsyninger til civile og til at beskytte nødhjælpsarbejdere.