“Vi er dybt bekymrede over, at mange rige lande forestiller sig, at en løs og uforpligtende klimaaftale skal erstatte de forpligtelser, som de allerede har bundet sig til i Kyoto-aftalen,” siger Mattias Söderberg, der leder det internationale klimasekretariat for Folkekirkens Nødhjælp.
Under de seneste klimaforhandlinger i Barcelona stod det i stigende grad klart, at mange rige lande leder efter en chance for at slippe uden om de konkrete forpligtelser, der påhviler dem i Kyoto-protokollen, og som mange af landene klart har misligholdt.
I stedet ønsker de helt at droppe Kyoto til fordel for en meget løsere klimaaftale i København til december.
Mere Kyoto, tak!
| Aprodev |
|---|
| Sammenslutningen af 17 større europæiske udviklings- og humanitære organisationer, som arbejder tæt sammen med Kirkernes Verdensråd (herunder Svenska Kyrkan, Kirkens Nødhjelp i Norge, Folkekirkens Nødhjælp, britiske og irske Christian Aid, hollandske ICCO, schweiziske Brot für Alle, og de to tyske EED og Brot für die Welt) |
Kyoto-protokollen bør fortsætte i en ny periode, der fastlægger hvor meget de rige lande skal nedsætte deres CO2-udledninger fra 2012, mener Folkekirkens Nødhjælp og organisationens europæiske søsterorganisationer.
”Kyoto har den store fordel, at den klart fastlægger en skelnen mellem de rige lande, der har ansvaret for størstedelen af CO2-udledningerne – og dermed for de katastrofale klimaforandringer, der truer hele verden – og på den anden side de fattige lande, som uforskyldt bliver ramt af katastroferne,” siger Mattias Söderberg.
”Lader man Kyoto falde, risikerer vi en totalt udvandet klimaaftale med udvandede løfter, som ikke kan håndhæves, og et kapløb mellem de rige lande for at love så lidt som muligt.”
Hellere end en forkromet ny klima-aftale med smukke ord og meget lidt indhold foreslår de kirkelige udviklingsorganisationer organiseret i Aprodev, at verdens lande i København giver Kyotoprotokollen et nyt mandat, og samtidig træffer en række konkrete beslutninger om de områder, som ikke dækkes af den eksisterende protokol.– herunder også klare løfter om mekanismer for finansiel og teknisk støtte til verdens fattige lande.
USA skal også med
USA undlod at ratificere Kyoto-protokollen i 1997, og det er ikke sandsynligt at de går med på nuværende tidspunkt. Det bør dog være det langsigtede mål og indtil det er muligt, må USA forpligte sig gennem andre aftaler, mener Mattias Söderberg:
”Der må oprettes en “firewall” omkring USA for at forhindre, at det dårlige eksempel smitter af på de rige lande, der faktisk HAR forpligtet sig på protokollen. Det poilitiske pris for at stå uden for Kyoto-protokollenskal være høj!”
Læs mere
Klimaforhandlingerne i 2009
Forhandlingerne op til topmødet i København i december 2009 er en del af de FN-forhandlinger, der tog deres begyndelse i 1995 og siden er fortsat med stort set årlige topmøder, såkaldte COP-møder (Conference of Parties).
COP-mødet i 2007 på Bali fastlagde et toårigt, intensivt forhandlingsforløb op til COP15 i København. Her forhandler man i to spor:
-
En forlængelse af Kyoto-protokollen fra 1997, der fastlagde præcise forpligtelser for de deltagende rige lande, de såkaldte Annex 1-lande – og en præcis skelnen mellem u-lande og i-lande med ”fælles, men differentierede forpligtelser”. USA’s Kongres afviste efterfølgende at ratificere Kyoto-protokollen
-
En fastlæggelse af en bindende klimaaftale i København, der skulle gælde alle verdens lande. Klimaaftalen skal blandt andet sikre, at de fattige lande får kompensation for klimaforandringerne, og at de får støtte både med teknologi og penge til en CO2-fri udvikling.
