|
| Reasmey på vej i skole, 2005 |
April 2005: Reasmey går i 4. klasse. Hun er nummer to i klassen ud af 42 børn, og hun drømmer om at blive lærer. Hun viser glad sin blå og hvide skoleuniform, sine bøger og sin skoletaske frem, og hun læser lidt op af en bog, mens hun sidder på trappen til familiens lille træhus.
Hendes søster har aldrig gået i skole, og hendes storebror er droppet ud efter 2. klasse. Men Reasmey har været heldig at få et skolelegat i forbindelse med Operation Dagsværks samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Hun drømmer om selv at blive skolelærer. Hendes mor er stolt af hende, selv om hun flere gange har overvejet at tage hende ud af skolen, så hun kan hjælpe til i rismarkerne og hjælpe med at tjene penge til familien.
|
| I 2008 er Reasmey nødt til at droppe ud af skolen for at arbejde |
Droppet ud af skolen
Januar 2008: For en måned siden døde Reasmeys mor. Forinden var den nu 15-årige pige droppet ud af skolen for at passe sin syge mor og hjælpe til derhjemme. Nu bor hun hos sin søster og hjælper med forefaldende arbejde. Skolelegatet er udløbet, og der er ikke råd til at købe uniform, skolebøger og skolemad. Søsteren og hendes mand ser gerne, at hun får sig et arbejde.
Reasmey siger, at hun gerne vil lære at væve stråmåtter, så hun på den måde kan tjene penge til familien. Men da vi går hende lidt på klingen, indrømmer hun genert, at hendes højeste ønske er at vende tilbage til skolen.
”Jeg ønskede at blive lærer. Jeg ønskede det virkelig meget. Men nu er det nok for svært,” siger den unge pige og kaster et mat blik på sin søster.
| Pris på skolen |
|---|
| Det koster ca. 35 kr. om måneden at sende en pige i skole i Cambodja (uniform, bøger, mad, skoletaske m.m.) En cykel, pigen kan cykle på til skole, koster ca. 300 kr. |
Hun finder en af sine gamle skolebøger frem og sætter sig på trappen og læser højt. Da hun først kommer i gang, er det som om, hun glemmer alt omkring sig. Hun stopper ikke, selv da hun bliver bedt om det.
Marts 2009: Den nu 16-årige Reasmey er flyttet ind hos nogle bekendte og arbejder nu tæt på grænsen med at plante ris og grave kartofler op eller hente brændsel. De fleste af de penge, hun tjener, afleverer hun til søsteren og hendes familie. Allerede da hun var 11 år kendte hun risikoen for at havne i kløerne på menneskehandlere. Spørgsmålet er, om hun kan stå imod, hvis hun pludselig bliver fanget ind?
|
| Reasmey er tilbage i skolen igen og har fået drømmen tilbage, 2009 |
Drømmen lever igen
Januar 2009: Reasmey har fået drømmen tilbage. Med et nyt skolelegat i tasken er hun vendt tilbage til 7. klasse i den gamle skole. Da hun fik tilbudt et legat, sagde hendes familie først nej, fordi de havde brug for de penge, hun tjente. Men hendes svoger har nu fået mulighed for at tage ekstra arbejde, så han kan dække over hendes manglende indtægt.
Reasmey stråler af glæde.
”Jeg vil gerne studere så mange år som muligt, så jeg kan få den bedst mulige uddannelse,” fastslår den unge pige, der sidder med en af sine nye skolebøger i skødet.
Stoltheden lyser ud af hendes 25-årige søster.
”Jeg er så glad for, at i det mindste en i familien kan gå i skole.”
Det koster ca. 35 kr. om måneden at sende en pige i skole i Cambodja (uniform, bøger, mad, skoletaske og det løse).
Se film om Reasmey
Se filmen "". Filmen er lavet af Julie B. Madsen