|
| Oversvømmede rismarker i Sundarbans i Bangladesh efter cyklonen Aila ramte regionen i maj 2009. |
Der findes efterhånden et utal af fonde, hvor ulande kan søge støtte til forskellige klimarelaterede initiativer.
Fondene kan typisk deles op i to kategorier: Dem, der hører under Verdensbanken, og dem, der hører under FN. Fonde, der er tilknyttet FN-systemet, har det til fælles, at de er etableret i samarbejde mellem de rige og fattige lande.
Det er fonde, hvor ulandene har stor indflydelse på prioriteringer og styring.
Fondene under Verdensbanken har derimod det til fælles, at det er de rige lande, der har det afgørende ord, og at de kun er midlertidige.
Dansk bistand skal gå gennem FN
|
| En mand leder efter vand i en udtørret flod i landsbyen Naka Pelimen i Karamoja i Uganda. |
I en nylig udkommet rapport har Folkekirkens Nødhjælp analyseret på forskellene ved at se på en klimafond under FN og en under Verdensbanken.
Fondene er vurderet ud fra syv kriterier om blandt andet gennemsigtighed, lokalt ejerskab og effektivitet.
Og konklusionen viser en klar forskel: FNs fond lever op til fem af syv kriterier, mens Verdensbanken kun lever op til to kriterier.
Blandt andet på baggrund af rapportens konklusioner støtter Folkekirkens Nødhjælp, at dansk klimabistand kanaliseres igennem FN og ikke Verdensbanken.
Det samme ønske kommer fra ulandene selv, der har mere tillid til - og direkte indflydelse på - FN-systemet end Verdensbanken.
Alligevel vælger Danmark at kanalisere en meget stor del af den danske klimabistand igennem Verdensbanken og ikke FN.
| Læs rapporten |
|---|
Det strider både imod udlandens ønske og faglig viden på området.
Følg Mattias Söderbergs blog fra klimatopmødet i Mexico her.