|
| Rahima kæmper for at få lov at fortsætte i skolen Foto: Shamsul Haque Suza |
Børne-ægteskaber er normen i min landsby og i vores område. De fleste piger er gift, når de når 10-års alderen. Det har jeg mærket på min egen krop. Mine forældre ville have mig gift bort, da jeg var 11 år og gik i femte klasse.
Da jeg nægtede, prøvede alle vores familiemedlemmer at presse min far. De ville sige ting som, at jeg var en fattig mands datter, og at jeg ikke skulle forsøge at nå op til stjernene. ”Hvem vil give dig et job”, spurgte de mig ofte om.
Men jeg stod fast. Jeg ville ikke giftes. Jeg ville gå i skole. Da jeg blev færdig med femte klasse, var min store drøm at bestå eksamenerne helt op til 10. klasse. Jeg tænkte, at hvis jeg klarede at studere så længe, så kunne jeg måske få job i en NGO.
Mulighed for at tjene penge
Jeg kæmpede videre i skolen, mens mine forældre blev ved med at presse mig for at indgå ægteskab.
Da jeg gik i ottende klasse, kom organisationen RDRS (Rangpur Dinajpur Rural Services) til mit område. De organiserede to kurser for unge, hvor vi lærte at undervise små børn i at bruge udviklende legetøj. Herefter begyndte jeg at tilbyde undervisning.
Den første måned tjente jeg 200 Taka (17 kroner). Jeg var så glad. Jeg tog pengene med hjem til mine forældre og sagde: ”Hvis jeg allerede i så tidlig en alder kan tjene sådan en sum – hvor meget kan jeg så ikke tjene, når jeg bliver voksen”.
Det beroligede dem lidt. Og det gav mig styrke til at forfølge min drøm med endnu mere determination.
Jeg underviser stadig de små børn, men lige i øjeblikket er der hverken nye kurser eller nyt legetøj. Nogle gange opfinder jeg selv noget nyt legetøj, fordi børnene vil så gerne have noget nyt. Jeg ville virkelig ønske, at organisationen tilbød flere kurser og nyt legetøj.
Spred budskabet
Jeg er nu færdig med 10. klasse og studerer på college. Jeg er medlem af den lokale komite VDMS (Village Disaster Management Committee), så jeg kan gøre noget for min landsby.
Det gør vi: |
| Klima-komiteen VDMC (Village Disaster Management Committee) er fornylig etableret af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i området, RDRS (Rangpur Dinajpur Rural Services) |
Vores område bliver jævnligt ramt af oversvømmelserne. Og jeg vil gerne lære noget om klimaforandringerne og hvilken effekt, de har på vores liv. Det lærer vi om i komiteen. Jeg vil gerne dele denne viden med andre.
Samtidig vil jeg også gerne kæmpe for at stoppe tvangsægteskaber med børn. Gennem denne komite tror jeg på, at jeg vil få en chance for at tale med de andre mennesker om, at vi skal have sat en stopper for denne praksis.
Af Priyanka Mukherjee Mittal
Regional Information and Documentation Officer
DanChurch Aid, New Delhi, India