sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Private indsamlinger rykker
Print
Ida Auken er en af de over 50 danskere, som har lavet sin egen indsamling til fordel for Folkekirkens Nødhjælps kamp mod sult på Afrikas Horn. På ni dage har hun samlet 30.000 kroner ind.
26.07.2011 af Marianne Lemvig
Pengene fra private indsamlinger hjælper i kampen mod sult på Afrikas Horn

”Danskerne vil rigtig gerne give til sultkatastrofen i Afrika. Men mange ved måske ikke, hvor de skal henvende sig, da nødhjælpsorganisationerne ikke har råd til at lave de store kampagner. Og det er synd. Derfor er det godt, at man selv kan lave sin egen indsamling og via de sociale medier skabe opmærksomhed om problemet,” siger Ida Auken, folketingsmedlem for SF.

Ida Auken startede  sin indsamling sidste mandag, hvor målet var 8.000 kroner. I løbet af en uge har hun hævet indsamlingsmålet fem gange, og nu går hun efter at skaffe 35.000 kroner til de tørkeramte afrikanere.

Pengene fra de private indsamlinger falder på et tørt sted – bogstaveligt talt – da store dele af det østlige Afrika er ramt af den værste tørke i over 60 år og flere end 10 mio. mennesker er berørt af sultkatastrofen.

Ingen kampagneudgifter

”Det er første gang, at Folkekirkens Nødhjælp har opfordret til private indsamlinger i forbindelse med en katastrofe. Og det er en succes, fordi det giver danskerne mulighed for selv at handle og bruge deres netværk. Samtidig sparer vi penge på kampagner, fordi de private indsamlere selv skaber opmærksomhed omkring deres indsamling,” siger Indsamlingschef Kenneth Kamp Butzbach.

”I løbet af de seneste år har flere end 200 hos os alene startet deres egen indsamling. Vi vurderer, at omkring tre procent af vores indsamlede penge nu kommer fra folks egne indsamlinger under eget navn, hvor pengene så bliver overført til os," siger Kenneth Kamp Butzbach.

Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med Better Now, som gør det muligt for den almindelige dansker at starte sin egen indsamling og hurtigt rejse ekstraordinære pengebeløb – netop som Ida Auken har gjort det.

Lav din egen indsamling nu og vær med i kampen mod sult


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne