sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Presset skal fastholdes
Print
FN's Verdenstopmøde i New York skuffede på flere måder. Men det er mere vigtigt end nogensinde før at opretholde presset for fair trade, u-landsbistand og gældseftergivelse, så verdens ledere står ved deres løfter
07.11.2005

"Der er bestemt glimt af håb, når man ser på resultaterne af FN-topmødet," understreger generalsekretær Henrik Stubkjær, Folkekirkens Nødhjælp, "men det er deprimerende, at topmødet kun i ringe grad udnyttede de muligheder, der tegnede sig efter mødet i de rige landes klub, G8, i sommer."

Mest beklageligt er det, at verdens ledere valgte at glemme deres løfter til verdens fattigste. 2015 Målene om at halvere andelen af fattige i verden blev skubbet i baggrunden af debatterne om terror og sikkerhed.

Forpligtelsen over for Afrika

"Vi skal fortsat presse på for at sikre, at den rige verden står ved sine løfter om at øge u-landsbistanden, så vi kan regne med, at ekstrem fattigdom og sult ikke skal høre til dagens orden, også i år 2015," fastslår Henrik Stubkjær. "Især må vi tage et medansvar for udviklingen i Afrika, hvor en række lande er blevet stadig mere forarmet. I en tid, hvor man teknisk set kan gennemføre alt, lige fra udforskning af rummet til voldsomme stigninger i luksusforbruget, har de rige lande bestemt også råd til at give en håndsrækning til udvikling i f.eks. Afrika. Det er blot et spørgsmål om prioriteter!"

Dette ses desværre klart af, at topmødet ikke bekræftede den forpligtelse til at give 0,7 procent af bruttonationalproduktet til udviklingsbistand, som de rige lande lovede at sigte mod allerede i 1970. Og lande som USA og japan, der ikke formelt har skrevet under på 0,7 procent-målet, fik mulighed for også at undgå dette i fremtiden. Dermed er det blevet mindre sandsynligt, at man kan sætte ind med den ekstra finansiering, der kræves for at nå 2015 Målene.

Næste stop er Hongkong

"I en tid, hvor vi endnu en gang ser sultkatastrofer som i Niger og i det sydlige Afrika, er det skamfuldt, at de, der har pengene, i den grad ignorerer deres ansvar," mener Henrik Stubkjær." Hvis vi ser blot lidt længere frem, ville vi jo alle blive bedre stillet, hvis de afrikanske lande kom på fode og kunne deltage som jævnbyrdige handelspartnere i verdenshandlen."

Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær peger på, at næste punkt på dagsordenen bliver Hongkong-mødet i Verdenshandelsorganisationen WTO til december. Her er der ikke meget at hente i erklæringen fra FN-topmødet:

"Man taler kun om at "arbejde hen imod" liberalisering, men hverken EU eller USA er åbenbart villige til at tage den medicin, de anbefaler til de fattigste lande," siger Henrik Stubkjær. "Det bliver afgørende, at vi alle, også her i Danmark, stiller krav til vore regeringer om f.eks. at afskaffe EUs landbrugsstøtteordninger og ikke blot fortsætte hensigtserklæringerne på ubestemt tid."

Erklæringen fra FN-topmødet promoverer handelsliberaliseringer i u-landene uden at give nogen anvisninger på, hvordan u-landene skal få en fair behandling i handelssystemet, så de kan overvinde fattigdommen.

Udvandede løsninger på fred og menneskerettigheder

Folkekirkens Nødhjælp støtter opbygningen af en fredskommission, sådan som det blev besluttet på FN-topmødet, men finder det beklageligt, at de mennesker og organisationer, der er berørt af konflikterne, ikke har fået plads ved bordet.

Det foreslåede menneskerettighedsråd blev udskudt og udvandet i forbindelse med forhandlingerne op til topmødet. Faktisk medfører det en risiko for en svækkelse af menneskerettighedsarbejdet, hvis ikke der lægges mere faste principper for rådets fremtidige arbejde.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne