|
| "Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sende min børn på universitetet og have mod til at tale med myndighederne om mine rettigheder. Men sådan er det nu,” siger Abdur Rashid, en af drivkræfterne bag pionér-foreningen. |
En lille gruppe mennesker i det allermest udsatte og fattigste hjørne af Bangladesh fik en dag i 1979 et tilbud, som de ikke kunne sige nej til. Tilbuddet kom fra den store og velkendte lokale ngo, RDRS. Og en af mændene i gruppen var den dengang 23-årige Abdur Rashid.
”Vi var meget fattige. Floden Tista gik jævnligt over sine bredder og ødelagde alting for os igen og igen. Der var syv små landsbysamfund langs floden dengang, og behovet for at gøre noget fælles var enormt. Så kom RDRS med deres ideer og fortalte, at sammenhold gør stærk. Og de tilbød at hjælpe os,” fortæller Abdur Rashid.
Fokus på udvikling
RDRS havde på det tidspunkt arbejdet i det nordvestlige hjørne af Bangladesh siden 1971, da Bangladesh kæmpede for sin uafhængighed fra Pakistan. RDRS, der dengang fungerede som nødhjælpsorganisation, fik i løbet af 1970’erne i stigende grad fokus på udvikling.
Organisationen udviklede ideer og tanker om, at de fattigste og mest udsatte på egnen kunne finde styrke ved at organisere sig i grupper og dermed få viden om deres rettigheder, mod til at hæve deres stemme og evne til at løfte sig ud af fattigdom og analfabetisme.
Grupper fik styrke
Abdur Rashid og et par andre mænd i Thetrai-området tog udfordringen op. De samlede 25 mænd og kvinder, organiserede sig og valgte en formand og en sekretær ud fra RDRS opskrifter. Og gennem de næste mange år udsprang flere små undergrupper af den større. En kvindegruppe, en ungdomsgruppe, en uddannelsesgruppe etc. Grupperne fik flere og flere medlemmer, sammenholdet blev stærkere og stærkere, og stemmerne tydeligere og tydeligere.
I 1993 foreslog RDRS, at de mange grupper i Thetrai-området skulle slå sig sammen til én stor. Til en federation. Den store lokale ngo havde udviklet ideen til federations, en slags borgerforeninger, der ikke bare indadtil samlede, men også udadtil kunne vise styrke og tale med fælles røst til autoriteter, embedsværk og politikere.
RDRS har siden været med til at stifte 356 andre federations via projektet Empower the Poor through Federations, som foregår i et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, Svenska Kyrkan og de norske og finske søsterorganisationer med økonomisk støtte fra EU.
Stolte gruppeledere
Abdur Rashid var i 1993 stadig en af de drivende kræfter i arbejdet med områdets grupper. Og han mente – som de øvrige ledere af grupperne – at de var klar til at samle tropperne i én stor forening.
”Vi var allerede nået langt i vores område. Og vi var stolte af, at vi selv havde været med til at sætte det hele i gang,” siger Abdur Rashid.
2. oktober 1993 blev Thetrai Union Federation stiftet. Abdur Rashid blev valgt til formand. En næstformand, en sekretær og en kasserer blev også valgt. Både kvinder og mænd var repræsenteret i ledelsen, som RDRS foreskrev.
Tidligt i processen besluttede man, at hver gruppe, som ville være medlem skulle betale et startgebyr på 100 taka, knap 7,50 kr. Og lige siden har alle medlemmer betalt et lille årligt gebyr på 5 taka, 36 øre, for at være med i fællesskabet. Tanken er, at en lille fælles opsparing kan sætte projekter i gang, som er til gavn for alle og måske kan skabe yderligere indtægter til gruppen.
Lærte at spare op
At spare op var imidlertid en helt ny tankegang for disse meget fattige mennesker. Omdrejningspunktet for deres hverdag var at skaffe mad nok hver dag til familien. Så selvom gebyret var lille, havde mange familier ikke mulighed for at betale. De tjente ikke rede penge og dyrkede ikke nok til, at de kunne sælge og tjene på det. Derfor besluttede man efter en ide fra RDRS at undervise familier i, hvordan man kan spare op.
Opskriften lød: Hver gang I måler ris op til et måltid i familien, tager I en lille håndfuld op af gryden igen og afleverer det i gruppens fælles beholder. Efter en tid er der ris nok i beholderen til, at gruppen kan sælge ris på markedet og opnå en lille indkomst. Sådan blev det.
Nu har Thetrai Union Federation en bankkonto, hvor kontingenterne fra de i alt 762 medlemmer kan trække renter, indtil de skal bruges. For nogle af pengene har man ansat en lærer til at komme om aftenen og undervise. Man har købt såsæd til fællesmarkerne, plantet træer (der nu snart er klar til at blive fældet og solgt) og bøger til foreningens lille bibliotek, som alle kan låne fra. Der er også blevet penge til udstyr til foreningens lille computerrum og senest betalt en del af de bygninger, som rummer foreningens faciliteter. RDRS har betalt resten.
Foregangsforening
Abdur Rashid, der nu er 55 år, viser stolt det sy- og strikkeværksted, som både har været skole for områdets unge piger og givet en indkomst, når pigerne har syet og strikket for tekstilindustrien i hovedstaden Dhaka.
Med de mange tiltag har Thetrai Union Federation været med til at løfte uddannelsesniveauet og levestandarden i området. Kvinder har såvel som mænd fået mod til at tale i forsamlinger og give deres meninger til kende. Det har blandt andet begrænset omfanget af hustruvold og børneægteskaber.
”Jeg er meget stolt. Jeg var en fattig mand før i tiden. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sende min børn på universitetet og have mod til at tale med myndighederne om mine rettigheder. Men sådan er det nu,” siger Abdur Rashid.
Hør mere om projektet med demokrati-udvikling i filmen 'Masser af ord'