10 millioner mennesker sulter i det sydlige Afrika. De sulter, fordi regnen slog fejl. Men sulten er langt værre, end da regnen slog fejl i for eksempel 1992.
I mellemtiden er der sket en række ting, der i dag får Folkekirkens Nødhjælp til at erklære en permanent sultkrise i det sydlige Afrika.
”Der kan komme gode år ind i mellem med masser af regn. I de år vil sulten ikke være påtrængende. Men vi vil se de gode år som undtagelserne – ligesom vi før så de onde år som undtagelserne. Det sydlige Afrika er i en permanent sultkrise, og vi kan enten bryde den onde cirkel, eller indstille os på at uddele fødevarehjælp år efter år efter år," siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp efter en besigtigelsestur i sultområderne i Malawi i januar 2006.
Når tørken giver værre sult, end vi før har set, hænger det sammen med aids-epidemien, dårlige landbrugsmetoder, der udpiner jorden, forkerte afgrøder, overbefolkning og ikke mindst fattigdommen.
Mange steder er der mad på markedet – men folk sulter, fordi de ikke har penge til at købe den for.
Løsningen er et langt sejt træk med fokus på de fattiges landbrug i yderområderne.
Denne statusrapport giver et overblik over sulten i Malawi, Zambia og Zimbabwe, og anviser en vej ud af problemet:
