For hver ged købt leveres en ged til en fattig familie
|
| For hver ged en giver har købt til en anden i gave, er der leveret en ged til en fattig landmandsfamilie i et udviklingsland. |
Historien er naturligvis ikke sand. Tværtimod. Sandheden for Giv en Ged regnskabet er: For hver ged en giver har købt til en anden i julegave, er der leveret en ged til en fattig landmandsfamilie i et udviklingsland. Og for hver 250 kroner, der er indbetalt pr. ged, går 20 procent til kampagneudgifter. Resten af pengene går til køb af geden, uddannelse af landmanden og sikring af dyrlægehjælp i det første år.
En ged kan gøre en stor forskel
Vi uddeler geder i landsbyer, hvor vi også arbejder med at etablere vandingssystemer, og hvor der bliver undervist i at dyrke jorden fordelagtigt ved at bruge husdyrgødning m.v. Det er ikke så meget, der skal til for at forandre tilværelsen for mennesker i landsbyer i eksempelvis Malawi, Indien og Cambodja. De mennesker, der modtager gederne, ved, hvad det vil sige at sulte. At leve af en enkelt portion majsgrød og de strå, de kunne finde. Her kan en ged, en kanin eller en hønseflok gøre en stor forskel.
Kampagner skal vurderes over tid
| Læs mere |
|---|
Folkekirkens Nødhjælp bekæmper sult og fattigdom. Vores medarbejdere i hele verden arbejder hver dag med det lange seje træk. At vende en negativ fattigdomsspiral til håb og fremtid.
Regnskaberne for vores arbejde bliver altid lagt frit frem på vores hjemmeside, for vi har ikke noget at skjule. Jyllands-Posten valgte at hæfte sig ved de to første linjer på forsiden af vores regnskab og bringe tallet 71 procent. Hvis det virkeligt var rigtigt, at vi havde taget 71 procent af gavegivernes penge til kampagneudgifter og administration, så ville vi være decideret uhæderlige og ville ikke tøve et øjeblik med at gå ud med en undskyldning.
Vi er overraskede over, at Jyllands-Posten og alle de medier, der ukritisk valgte at citere, ikke mener, at kampagnen skal vurderes på de samlede indtægter og udgifter over tid. For herhjemme i Danmark giver Giv en Ged kampagnen en masse nye kontakter til nye målgrupper, og erfaringen efter fem år med Giv en Ged viser, at rigtig mange af gavekortskøberne senere bliver faste givere.
Den investering, der blev lagt i kampagnen bliver altså til faste bidrag til vores arbejde. Derfor er 71 procent et forkert tal. Udover de førnævnte 20 procent til kampagneudgifter, vælger vi selv at investere et beløb på cirka 10 procent af vores egne midler til innovation i kampagnen med det sigte at gøre tilbagemeldingerne til køberne bedre og sikre den fortsatte dialog, så det samlede tal for både lanceringskampagne, oplysningsaktiviteter og opgraderingskampagnen ligger på omkring 30 procent.
'Giv en Ged' sætter verdens fattigste på dagsorden
En kampagneudgift på 30 procent er høj for Folkekirkens Nødhjælp, hvor vores samlede kampagneudgifter i gennemsnit ellers ligger på 15 procent. Men når vi vælger at fortsætte en sådan enkeltkampagne på dette niveau, er det begrundet i, at vi med ”Giv en ged” får muligheden for at sætte arbejdet med at ændre livet for verdens fattigstes på almindelige danskeres dagsorden, blandt andet hos de helt unge.
Vi knytter gavemodtagerne til os med et flot opbygget hjemmesideunivers, hvor man blandt andet kan finde fortællinger om de mennesker, der har fået gederne. Historier som vores bidragydere ofte efterlyser, fordi de gerne vil vide, hvad pengene bliver brugt til, og som giver nyttig viden om modtagerne af gaverne ude i verden. Det vælger vi med åbne øjne altså at investere 10 procent i af vores egne opsparede penge.
Sogneindsamling søndag den 13. marts
Næste gang Politiken ønsker at videregive Jyllands-Postens kampagnejournalistik i egne spalter, så overvej i det mindste at løfte røret og give de mennesker, der har arbejdet i årevis med kampagnen, mulighed for at komme med de rigtige tal. Det er os, der de næste mange år skal slås med spøgelset om, at pengene aldrig når de fattige. Men vi arbejder ufortrødent videre og håber, at mange danskere vil fortsætte med at gøre noget, der forandrer livet for verdens fattige. Den 13. marts samler over 20.000 frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp ind mod sult.
af Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Ovenstående debatindlæg er bragt i Politiken tirsdag den 8. marts 2011