PCHR, der er hjemmehørende i Gaza-striben, er en uafhængig palæstinensisk menneskerettighedsorganisation.
Centret blev oprettet i 1995 af en række palæstinensiske jurister for at
-
forsvare menneskerettighederne
-
udvikle demokratiske institutioner
-
styrke det palæstinensiske civilsamfund og
-
forsvare retten til selvbestemmelse i overensstemmelse med FNs resolutioner.
Siden har PCHR dokumenteret menneskerettighedskrænkelser begået både af de israelske og palæstinensiske myndigheder.
Centret har ikke mindst mærket repressalier fra de palæstinensiske myndigheder.
PCHR blander sig i debatten med protestskrivelser og pressemeddelelser og beder jævnligt sine internationale samarbejdspartnere om at være med til at lægge pres på myndighederne på begge sider.
Folkekirkens Nødhjælp har støttet PCHR siden oprettelsen i 1995.
