sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Palæstinensere mod angreb på kirker
Print
91 procent af palæstinenserne tager afstand fra ethvert angreb på kirker, viser ny meningsmåling.
04.10.2006 af Jutta Weinkouff Journalist

91 procent af palæstinenserne tager afstand fra ethvert angreb på kirker.

Det viser en meningsmåling, efter at Pave Benedikt XVI's udtalelser om profeten Muhammed fik ukendte militante til at gå til angreb på syv kirker i de besatte palæstinensiske områder.

Angrebene er blevet massivt fordømt af såvel kirkeledere som muslimske ledere.

Premierminister Ismail Haniyeh kaldte angrebene på kristne brødre helt uacceptable, og Stormuftien af Jerusalem lagde i sin fordømmelse vægt på, at angrebene er i modstrid med Islams ånd og lære og med den enhed, der præger det palæstinensiske folk.

I Nablus og Tubas aflagde politikere og hundreder af muslimer solidaritetsbesøg i de ramte kirker.

Præsident Abbas har givet sikkerhedsstyrkerne ordre til at gøre deres yderste for at beskytte kirkerne.

Meningsmålingens restgruppe på cirka 9 procent er militante, som i varierende grad går ind for angreb – et procenttal, der svarer til den gruppe, der under Tegningesagen gik ind for overfald på danskere.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne