| Pakistanerne er ude hele dagen for at reperare huse, veje og broer. |
Pakistanerne knokler for at få landet på fode igen.
Men oversvømmelserne ødelagde årets høst, og derfor er mange nødt til at låne penge for at få noget at spise.
Det er en uholdbar situation, mener Folkekirkens Nødhjælps internationale chef, Birgitte Qvist-Sørensen, der netop er vendt hjem fra et besøg i Pakistan:
”De låner jo i forhåbning om, at forårets høst bliver god. Men det er altså en stor udfordring, hvis nu høsten svigter – og det er i det hele taget problematisk, at de må låne penge for at få mad på bordet,” siger hun.
Taknemmelighed
Hun har besøgt Swat-dalen, hvor mudderet efter vandmasserne er tørret ind til et månelignende landskab.
| Det indtørrede mudder giver et særligt hvidt skær over Swat-dalen, fortæller Birgitte Qvist-Sørensen. |
Der flyder med store sten, rester af ødelagte veje og sammenbrudte broer. Alligevel kæmper befolkningen for at få genoprettet deres livsgrundlag:
”De mennesker, jeg har mødt, er meget arbejdsomme og er ude hele dagen for at reparere og ordne. De er også meget taknemmelige for den hjælp de har fået og takker danskerne for deres støtte. Men de har brug for ”the final push”, som de siger – altså det sidste skub,” fortæller Birgitte Qvist-Sørensen.
| Giv Pakistan det sidste skub |
|---|
For at give pakistanerne det sidste, vigtige skub fokuserer Folkekirkens Nødhjælp målrettet på at sikre en effektiv og holdbar genopbygning.
I stedet for bare at dele penge ud gives en ugeløn mod, at pakistanerne selv er med til at reparere deres huse, veje og broer.
På den måde får familierne råd til at købe mad, samtidig med at infrastrukturen styrkes.
Kolde lunger
| Kulden rammer børnene hårdt, og mange har problemer med lungerne. |
Vinteren er for alvor ved at sætte ind i Pakistan, og med kulden følger sygdomme.
Det skaber stor overbelastning hos læger og sygeplejersker, fortæller Birgitte Qvist-Sørensen:
”Mange – især børn – får lungebetændelse og luftvejsinfektioner. Jeg talte med en læge på en mobil sundhedsklinik, der dagligt – seks dage om ugen – behandler mellem 100-150 mennesker.”
Der er ikke varme i Pakistan, og den eneste måde at holde kulden på afstand om aftenen er ved at samles om et bål.
