sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Pakistan - hjælpen når frem
Print
65-årige Sabho Bhai er bare en af de kvinder, der har fået hjælp fra Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i det katastrofe-ramte Pakistan. Læs her, hvordan hjælpen når frem til de nødstedte.
23.08.2010

65-årige Sabho Bhai er kommet for at hente nødhjælp til familien.

Siden de voldsomme oversvømmelser ramte Pakistan for over tre uger siden, har Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner, Church World Service, knoklet med at få hjælpen frem til de nødstedte. Og nødhjælpen når frem.

Et af de steder, hvor Church World Service har delt nødhjælp ud er i Dera Ismael Khan, der ligger på grænsen til Afghanistan i Khyber-regionen – ca. syv timers kørsel fra hovedstaden Islamabad.

Her overværede dansk-pakistanske Tanwir Ahmad en fødevareuddeling. Tanwir Ahmad er udsendt af Folkekirkens Nødhjælp, fordi han er medinitiativ-tager til en indsamling blandt pakistanere og andre i netværket Support Pakistan.

Omkring 300 familier har stillet sig op i kø efter nødhjælp her i D. I. Khan.

I kø for at få nødhjælp

I alt bor der ca. en million indbyggere i distriktet, der er et af de hårdest ramte områder i Pakistan.

Langs hovedvejen er der slået telte op, og mange sover under åben himmel. På begge sider af vejen kan man skimte oversvømmelserne.

Ved uddelingsstedet i D I Khan står repræsentanter fra ca. 300 familier i lange køer for at modtage nødhjælpsforsyningerne.

Forsyningerne består af store sække med ris, mel, sukker, linser, the, salt og sæbe, en dunk olie og en presenning. I alt vejer en ration ca. 140 kilo og dækker en familie på 8-10 personers forbrug i ca. en måned.

Imod værdigheden at modtage almisser

En af dem i køen er den 65-årige Sabho Bhai. Hun er en svækket ældre kvinde, der har kæmpet sig frem til uddelingsstedet. Hun har hverken sønner eller ægtefælle til at afhente eller transportere forsyningerne.

Det er svært for de stolte pakistanere at stille sig op i køerne. Det er imod deres værdighed at modtage almisser. Men de gør det alligevel – for der er ingen anden udvej.

Den jord, de før dyrkede og levede af, står nu fyldt med vand. De rivende vandmasser har taget alt fra disse folk: De var fattige i forvejen, men nu har de ingenting tilbage.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne