|
| Awinie ejer nu fire hungeder |
Awinie Sufie sidder ved middagstid foran sin hytte, der er lavet af træ og græs, omgivet af grønne bakker og næsten modne majskolber på en solskinsdag med spredte skyer på himlen og beskriver sin situation som at leve på kanten af uværdig fattigdom.
Som så mange andre kvinder i OoAa Genale landsbyen er Awinie Sufie på 40 alene med sine børn. Sammen med sine tre børn og en adopteret søn har hun efter sin mands død overlevet ved hjælp af nødhjælp og ved at sælge trækul og brænde i den nærliggende by Bulbula.
“Tidligere tænkte jeg på at få en uddannelse. Det er et evigt savn at jeg ikke har gået i skole,” siger Awinie Sufie. Hun fik aldrig selv chancen, og hendes lave indkomst har heller aldrig gjort det muligt for hende at sende sine børn i skole.
|
| Awinie Sufie med sit adopterede barn |
Gift som 15-årig
Awinie Sufie har altid haft et hårdt liv, og som kvinde var hendes skæbne allerede bestemt tidligt i hendes liv.
Hun husker, at da hun var omkring 15, arrangerede hendes forældre, at hun blev gift. Piger i den giftefærdige alder plejede at blive omskåret, men takket være udviklingsarbejderes og regeringens indsats, er denne praksis nu for nedadgående.
Awinie Sufie har lige som mange andre kvinder i sin landsby måtte lide under periodisk misbrug af deres mænd. Voldtægt og overtrædelse af kvinders rettigheder blev værre og værre og blev accepteret af samfundet. Hun mener dog, at det nu er blevet bedre, men at det er nødvendigt at gøre mere.
Hun klarer selv alle arbejdsopgaver med hjælp af sine unge børn. Det hårde arbejde med at forarbejde trækul, male korn til maden, malke geder og kvæg, samle brænde, hente vand og forberede mad er opgaver, som kvinder som Awinie Sufie udfører dag efter dag.
Skrevet af medarbejdere på Folkekirkens Nødhjælps kontor i Etiopien