På besøg hos Maria
|
| Thomas lytter til Marias historie |
En støvet bjergvej fyldt med huller fører til indgangen til Marias jord og en gåtur på et kvarter gennem kaffeplanter og palmer fører de fire danske besøgende til hendes hus. Maria bor sammen med sin mand, sine børn, to svigerdøtre og to børnebørn.
Familien lever af, hvad de selv dyrker på markerne og maden er knap. For seks måneder siden begyndte Marias datter på fire at virke sløv og uoplagt.
Maria tog hende med til det nærmeste hospital, hvor hun fik at vide, at hendes datter var fejlernæret og havde brug for mineraler og vitaminer. Hospitalet krævede penge for en behandling – penge, som Maria ikke havde.
Maria gik til Folkekirkens Nødhjælps lokale partner, som hjalp hende med medicin til hendes datter. I dag er hendes datter frisk igen, dog meget genert, men efter et par ord fra de danske besøgende kom et lille smil frem.
”Det er tydeligt, at en kvinde som Maria kæmper en daglig kamp for at give sine børn et bedre liv.”, fortæller Martin: ”Derfor er det fedt, at hun får støtte fra Folkekirkens Nødhjælp. Hun har virkelig brug for den.”
På besøg hos Cesár
|
| Cesár viser stolt sine tegninger af udviklingen frem |
Cesár ligner en rigtig cowboy med hat, støvler og bæltespænde. Han er dog en hårdtarbejdende landmand, der med Folkekirkens Nødhjælps støtte har opnået store resultater.
På væggen på hans hus hænger der tre tegninger, som han stolt viser frem. De viser udviklingen fra tre forskellige afgrøder til mange forskellige afgrøder og til drømmen om en dag at få husdyr.
”Det er helt vildt, hvor meget Cesár har opnået!”, udbryder Mads. Cesár har snorlige rækker med ananas, en køkkenhave med krydderier (som især Thomas finder meget interessant), kaffeplanter, frugttræer og meget andet.
Alt i alt har han opnået at få sin gård til at køre så godt, at han ikke skal bekymre sig om, at familien får nok at spise. Han børn og børnebørn løber omkring danskerne og synger begejstret med, da der danses boogie-woogie.
Tilbage til Danmark
Mandag d. 2. maj vender Morten, Thomas, Martin og Mads hjem til Danmark.
De skal tilbage til deres familier, arbejde og hverdag; tilbage til at være ganske almindelige danskere.
Men mon ikke, de i deres hverdag en gang imellem fremover vil stoppe op og tænke på Maria, Cesár og alle de andre, de mødte i Guatemala og Honduras.
Af Maria Nitzsch Hastrup, praktikant
Folkekirkens Nødhjælp Mellemamerika