sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Oversvømmelser gør en million mennesker hjemløse
Print
Dødstallet er forholdsvis lavt, men ødelæggelserne er omfattende i Sri Lanka, der i nogle regioner er ramt af de værste regnskyl siden 1913 med massive oversvømmelser til følge.
18.01.2011

Srilankanere må bruge både for at komme frem i de oversvømmede områder. Foto: REUTERS/Stringer

Flere er først lige vendt tilbage til deres landsbyer og har startet genopbygningen af huse og levebrød efter at være drevet på flugt af først Tsunamien i 2004 og siden den voldsomme borgerkrig mellem regeringen og De Tamilske Tigre.

Nu må de igen se huse, marker og dyr gå tabt i oversvømmelser i kølvandet på den seneste tids kraftige regn i Sri Lanka.

40 mennesker har mistet livet, tre meldes savnet, og en million har måttet forlade deres hjem.

Situationen menes at få økonomiske konsekvenser på op mod tre milliarder kroner.

I Batticoloa-regionen har man oplevet den kraftigste regn siden 1913.

Den har ødelagt enorme dyrkningsområder og revet flere tusinde huse, kvæg og høns med sig.

Det kan komme til at betyde mangel på fødevarer og stigende priser på for eksempel grøntsager.

Det kommer til at tage tid at få Sri Lanka på fode igen efter oversvømmelserne. Foto: REUTERS/Stringer

Regnen er taget af, og vandstanden er faldet i løbet af det sidste døgn.

Men vejrudsigten fortæller om mere vand i den kommende tid.

Det gør vi

Folkekirkens Nødhjælp og vores samarbejdspartnere i ACT Alliance uddeler akut nødhjælp i form af vandrensningstabletter, plastikservice og madrationer som ris, konserveres, sukker og soyaprodukter.

Maden bliver tilberedt i lokale nødkøkkener, og der bliver ligeledes uddelt hygiejnepakker med tandpasta, sæbe og rene håndklæder.

Men situationen er ikke løst alene med den akutte nødhjælp, og genopretningsarbejdet kommer til at fortsætte i lang tid.

Læs mere om konsekvenserne af borgerkrigen her.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne