Siden 16. juni har voldsom og vedvarende regn forårsaget oversvømmelser mange steder i de østlige delstater Assam, Orissa og Vestbengalen. 93 mennesker er omkommet, og tæt ved 2,7 millioner folk er berørte.
Mere end 1,5 millioner mennesker er blevet interneret i flygtningelejre, som regeringen har opbygget. Militæret udfører redningsarbejde i mange af de berørte områder og transporterer folk til højere liggende steder eller til flygtningelejre.
Oversvømmelserne har store indvirkninger på transport med såvel tog som bil både i de tre stater og i nabostaterne i det nordøstlige Indien.
Assam
27 mennesker frygtes omkommet og mere end 308.995 mennesker er rapporteret berørt i staten Assam. Dhemaji, Lakhimpur og Sonitpur er de værst ramte distrikter med mere end 348 landsbyer, der er ramt af oversvømmelserne.
Der er blevet bygget fjorten flygtningelejre i de berørte områder, der huser tæt på 20.000 mennesker. Church's Auxiliary for Social Action (CASA,) der er medlem af ACT, meddeler, at mere end 100.000 mennesker lever i uofficielle lejre.
Mange landsbyer er blevet afskåret fra fastlandet, da veje og jernbaner ligger under vand. Militæret er blevet indkaldt til at udføre hjælpeaktioner og bygge interimistiske broer, der skal sikre adgang til de værst ramte områder.
Orissa
Oversvømmelserne i staten Orissa har konsekvenser for næsten 1,275 millioner.
De hårdest ramte områder omfatter Balasore, Bhadarak, Jajpur, Kendrapara og Mayurbhanj med over 1.526 berørte landsbyer. Delstaten har bedt det indiske flyevåben om at kaste mad og andre fornødenheder ned fra luften i nogle af de områder, der er blevet isoleret pga. oversvømmelserne.
Det lutherske Verdensforbund, LWF's indiske landeprogram rapporterede, at 75 procent af landsbyerne i Balasore lå under vand. Oversvømmelserne har også lagt tusindvis af hektar jord under vand, afbrudt såvel elektriciteten som transporten på vejene og jernbanerne i mange af distrikterne i Orissa. Et sted blev der fundet hundredevis af mennesker, der havde slået sig ned på landevejen.
Vestbengalen
I denne stat er det rapporteret, at tæt på 3,2 millioner mennesker er berørt at oversvømmelserne. I distriktet Vest Midnapore forårsagede et rekord højt regnskyl på 70 cm pludselige stærke oversvømmelser i mange områder.
Øst og Vest Midnapore er rapporteret som nogle af de værst ramte distrikter, og militæret er i gang med redningsaktioner i disse distrikter.
CASA meddeler, at tæt på 1.000 lerhytter blev fuldstændigt skyllet væk, og omkring 2.500 huse blev alvorligt ødelagt af de pludselige stærke oversvømmelser i et bestemt område.
Folkekirkens Nødhjælps partnere er igang
LWF rapporterer, at de allerede var til stede med aktiviteter i beboelsesområdet Sabang i Vest Midnapore, som blev støttet i forbindelse med sidste års monsunoversvømmelser.
LWF havde et lager af ris og bælgfrugter i Sabang beboelsesområdet i Vest Midnapore og i Jaleswar området i Balasore, og de er i gang med at oprette fælleskøkkener for 2.000 familier. LWF rapporterer, at folk i disse områder lider af akut fødevaremangel.
CASA er i gang med at udarbejde planer for assistance til omkring 6.000 familier.
