sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Operation Bedstehjælp over hele landet
Print
100 steder rundt i landet afvikler foreninger, kirker og ældregrupper i oktober måned Operation Bedstehjælp-arrangementer til fordel for nødstedte ældre i Kirgistan og Malawi.
04.10.2011 af Jutta Weinkouff
© FKN

Et af de steder, der er med i Operation Bedstehjælp, er Vesterbro Bykirke i København.

I ugen inden 1. oktober, som er FNs Ældredag, inviterede Vesterbro Bykirke til foredrag om ældres situation i Malawi. Her er en hel generation af forældre døde af aids, og nu sidder bedsteforældrene med ansvaret for børnebørnenes opvækst og skolegang. De har brug for støtte, fx i form af en ged eller en flok høns til at forbedre livsvilkårene.

På selve FNs Ældredag afviklede menigheden et Operation Bedstehjælp-arrangement efter højmessen. (To gange om måneden holder Vesterbro Bykirke højmesse om lørdagen, fordi det af personalemæssige hensyn er lettere at arrangere højmesse om lørdagen end om søndagen.)

Ældre vil gøre en forskel

© Gunnar Bach Pedersen

”I vores menighed er gennemsnitsalderen over 68 år. Sådan er det i København. Da vi fik opfordringen til at arrangere Operation Bedstehjælp, tænkte vi: Ja, hvorfor ikke? Selv om vi er ældre, brænder vi efter at lave noget fornuftigt,” fortæller Bente Marie Braarud, der sidder i menighedsrådet og har taget ansvar for at arrangere Operation Bedstehjælp.

Bente Marie Braarud er også indsamlingsleder ved Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling.

Efter kirkefrokosten blev der spillet BedsteBingo, og folk kunne købe håndarbejde og hjemmelavede lækkerier som marmelade, gele og andre herligheder, fremstillet af folk i kirken. En af kirkens storproducenterne er en dame på 81 år.

Auktion over kirkens ansatte

© Gunnar Bach Pedersen

Efter frokosten blev der afholdt en ret speciel auktion over kirkens ansatte.

”Folk stillede sig til rådighed med det, de kan. Vores kantor udloddede en times sangundervisning til højestbydende, vores organist en halv times orgelundervisning og præsten en times computerhjælp til højstbydende,” fortæller Bente Marie Braarud.

Man kunne også byde på hjemmebrygget øl og på en gang vinduespudsning.

Menigheden i Vesterbro Bykirke fik både en festlig dag
- og et indsamlingsresultat på 3.385 kroner til Operation Bedstehjælp.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne