sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Olivenhøsten atter skæmmet af bosættervold
Print
Den israelske menneskeretsorganisation, B’Tselem, har også under olivenhøsten 2005 dokumenteret eksempler på, hvordan israelske bosættere har angrebet palæstinensiske olivenbønder på deres jord.
13.12.2005 af Jutta Weinkouff Info-medarbejder

Palæstinensisk familie høster oliven

Menneskeretsorganisationen B'Tselem påpeger, at den israelske hær - set i lyset af tidligere erfaringer - burde beskytte palæstinensiske høstarbejdere.

I stedet har hæren og politistyrker i mange tilfælde ladet stå til og efterladt bønderne til angribernes skæbne. I nogle tilfælde har angriberne endda fået hjælp fra sikkerhedspersonalet.

Episode nær Ramallah

B’Tselem beretter, hvordan en gruppe unge kvindelige bosættere d. 9. november 2005 ankom til en olivenlund i nærheden af Ramallah og forsøgte at stjæle to sække med nyhøstede oliven.

Olivenbonden Kamal Shabaneh har fortalt til B’Tselem:

”Vi råbte af dem, og de efterlod sækkene og løb deres vej. Der var omkring 15 soldater omkring os. Deres leder var forbindelsesofficer …

Jeg fortalte ham, at bosætterne havde forsøgt at stjæle oliven. Mens vi snakkede, kom pigerne tilbage til sækkene med oliven. De fleste af dem havde knive, og de begyndte at skære sækkene i stykker.

De andre bønder og jeg prøvede at skubbe dem væk for at beskytte høsten. Pigerne kastede sten på os. En af dem tog en kæp og slog min mor… De andre piger havde også kæppe og slog de kvinder, som var med os.

Soldaterne forsøgte at skille os og bosætterne ad, men til fordel for bosætterne. Soldaterne holdt mig og de andre mænd fast, men satte pigerne fri. De fortsatte så med at skære sækkene i stykker.

Jeg fik ikke indtryk af, at soldaterne forsøgte at stoppe dem. Soldaterne truede os og sagde, at hvis vi ikke forlod stedet, ville de åbne ild mod os.

Episode nær Nablus

B’Tselem fortæller om et andet tilfælde den 10. november 2005, hvor Khalil Jaber, en bonde fra al-Yanun landsbyen i nærheden af Nablus, endte på hospitalet.

Jaber har fortalt til B’Tselem:

”Omkring klokken 9.30 så jeg en bosætter med en M-16 riffel komme nordfra. Han stoppede 100 meter fra mig. En anden bosætter stod cirka 300 meter fra mig. Jeg var bange og flyttede mig…

Den første bosætter kom hen imod mig og standsede tæt på mig. Pludselig slog han mig under højre øje med skæftet på sin riffel. Jeg faldt til jorden og følte, hvordan jeg var ved at miste bevidstheden.

Bosætteren løb mod nord, imod bosættelsen. Min næse og kind blødte. Jeg forsøgte at rejse mig men følte mig svimmel og faldt ned igen.”

Jaber havde brækket et par af knoglerne i sit ansigt og var indlagt i to uger på Rafidiya Hospitalet i Nablus.

Læs mere på www.btselem.org


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne