sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Ofre for cyklon overladt til sig selv
Print
80 procent af husene i Rangoons slumområder er jævnet med jorden efter voldsom cyklon.
04.05.2008 af Lisbeth Engbo Pressechef

Træer lå væltet i hovedstaden Rangoon, efter at cyklonen Nargis ramte Burma fredag 2. maj.

Foto: Eva Pineda Hansen

”Der er synlige ødelæggelser overalt og værst i de fattige slumkvarterer, hvor husene er bygget af bambus og strå.” Det fortæller medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp, Eva Pineda Hansen, der lige nu opholder sig i Burmas hovedstad Rangoon, som fredag og lørdag blev hærget af en voldsom cyklon.

Cyklonen, der havde samlet kræfter over den bengalske bugt, drejede fredag mod øst og tog en rute, der førte den direkte ind over de folkerigeste egne af Burma. Der bor ca. 20 millioner mennesker i dette område, og det forventes at op imod 40-50 procent er direkte berørt af cyklonens ødelæggelser.

Huse i slumområder jævnet med jorden

Rangoon, som er Burma’s største by, blev også hårdt ramt. Det skønnes at op imod 80 procent af husene i byens slumområder er jævnet med jorden. Det er kun på de store hoteller og i de områder, hvor landets militærstyre og deres støtter bor, at der fortsat er strøm og vand, beretter Eva Pineda Hansen.

Ofre overladt til sig selv

”Det mest bemærkelsesværdige er stilheden. Der er ingen sirener, ingen ambulancer, intet politi eller militær. Folk er fuldstændig overladt til sig selv, og oprydning går derfor meget langsomt,” siger Eva Pineda.

Hun oplyser desuden, at de skadesramte, der søger hjælp på byens hospitaler, ikke kan regne med at få hjælp, da hospitalerne er overfyldte, og der mange steder ikke findes medicin på lagrene. Mange søger derfor hjælp på byens mange klostre, men da mange af dem også er blevet hårdt ramt af cyklonen og i nogle tilfælde helt er jævnet med jorden, er det begrænset hvor meget de kan hjælpe til.

Stort behov for ris, vand, telte og medicin

Giv et bidrag

Sms NØD til 1277 og giv 100 kr

Ring 90 565 565 og støt med 100 kr.

Giv et bidrag online

Giro 540 0023 - mærket 'Burma'

”Oven i dette kommer så den generelle mangel på fødevarer, afstedkommet af de sidste måneders massive prisstigninger på alt fra ris til benzin. Der er derfor lige nu og her et kæmpe behov for ris, rent drikkevand, medicin, og telte,” siger Jonas Nøddekær, der er Asien koordinator i Folkekirkens Nødhjælp.

Det er endnu for tidligt at sige noget om de præcise ødelæggelser ude på landet. De ramte områder producerer hvert år langt størstedelen af ladets ris. Burma blev tidligere kaldt Asien risskål, men mange års systematisk rovdrift på naturressourcer, undertrykkelse af befolkningen og borgerkrig har haft en meget negativ indflydelse på produktionen, og store dele af landet er ny dybt afhængig af den fødevarehjælp som blandt andet FN’s verdensfødevareprogram uddeler. Man kan derfor med rette frygte at cyklonen har gjort millioner af Burmesere endnu mere sårbare.

Intet katastrofeberedskab i Burma

”I lighed med Bangladesh ligger Burma i et område, som hvert år rammes af cykloner. Så sent som november sidste år, blev Bangladesh hårdt ramt af cyklonen Sidr. Men hvor man i Bangladesh gennem mange år systematisk har udviklet og forbedret katatrofeberedskabet med advarselssystemer, beskyttelsesrum og nød-vandforsyning, har det burmesiske styre intet gjort! Derfor er befolkningen overladt til sig selv, når en cyklon rammer landet,” forklarer Jonas Nøddekær.

Folkekirkens Nødhjælp er nu i gang med at undersøge behovet for nødhjælp i Burma.

Flere oplysninger

Asienkoordinator Jonas Nøddekær 2969 9121, eller pressechef Lisbeth Engbo 2970 0625.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne