Hvordan man har det med verdenssituationen, afhænger nok lidt af en ens generelle livssyn.
Hæfter man sig ved de fremskridt, der til stadighed gøres – eller ved de problemer, der synes at tårne sig op i fremtiden?
Jeg hører ikke selv til de pessimistiske af natur, men jeg synes ind i mellem, at det kan være hård kost at se verdens udviklingsproblemer i øjnene og vide, at der er så lidt politisk vilje til for alvor at gøre noget ved dem.
Men så er det, vi må holde os for øje, at vores bistand gør en forskel for det enkelte menneske. Vi ved, at den rent faktisk gør en forskel – og når det lykkes rigtig godt, gør den ikke bare en forskel for den enkelte, men også på den politik, som ellers går ud over de mange.
Det handler FKNs arbejde om – at skabe menneskelig solidaritet i en splittet verden.
Valgår
Vi har været igennem et valgår og havde håbet, at der var hold i statsministerens signaler om at gøre op med den fastlåste blokpolitik og gå efter et bredere samarbejde hen over midten – til gavn ikke mindst for u-landsbistanden. Men vi måtte konstatere, at regeringen valgte blokpolitikken. Den formulering i regeringsgrundlaget, der åbnede for, at bistanden på ny kunne begynde at stige, blev udvandet til mindre end en hensigtserklæring.
Vi synes, det er skuffende. De fattige i u-landene har længe nok nu betalt prisen for det, der foregår i dansk indenrigspolitik.
Der udløses så alligevel ekstra penge på grund af velstandsstigningen, men de vil hovedsagelig gå til at afholde klimatopmødet i København næste år. Altså ikke direkte til de fattige. Og vel er det godt, at regeringen nu vil sætte fokus på klimaet, men vi ved alle sammen godt, at den største hindring for at nå 2015-målene er mangel på penge og politisk vilje. Derfor er der ikke brug for, at et land som Danmark sender et påholdende signal. Der er tværtimod brug for det modsatte signal til dem, der er fodslæbende. Vi synes, regeringens politik er uambitiøs.
Vi arbejder ihærdigt på at gøre vores synspunkter gældende – og kan med tilfredshed konstatere, at vi har lejlighed til det i rigtig mange sammenhænge i forhold til embedsværket og til de politiske partier. Det vil vi blive ved med.
Godt indsamlingsår
På det folkelige og private område har FKN til gengæld ikke noget at klage over. 2007 blev endnu engang et godt indsamlingsår. Sogneindsamlingen rundede sit 10-års jubilæum, og det er der grund til at fejre.
Vores strategiske satsning på at øge befolkningens støtte til FKNs arbejde begyndte længe før den nuværende regering satte nedskæringer på dagsordenen og pressede bistandsorganisationerne ud med raslebøsserne. Det kan vi godt være stolte af.
Et par andre vigtige elementer i vores indsamlingsarbejde skal også nævnes:
• Salg af geder og andre gode gaver: Vi er stadig stærke på det marked, og vi er stolte af at have fundet en folkelig formel, der passer til den langsigtede bistand. Men det er vigtigt at understrege, at geder altså ikke er den eneste måde, vi hjælper på. Gederne er spektakulære, men de er faktisk ikke typiske for FKNs måde at lave langsigtet bistand på. Tro det eller ej.
• Facerne er tilbage på gaden: de har siden november skaffet 3.500 nye ’livreddere’ – det har været et hårdt år for facerne, med usikkerhed og diskussioner om deres arbejde. Men vi er glade for, at de er tilbage på gaden, for deres arbejde skaffer os nye grupper af givere, eller livreddere som de nu hedder
• Nyt erhvervssamarbejde: særligt Coop-samarbejdet, der bl.a. udmøntede sig i bæreposer og en velgørenhedsknap på returautomaterne i en række butikker – et vigtigt område at træde nye stier på, mange nye muligheder der skal følges op.
Værdien af de frivillige
Alle disse aktiviteter betyder til sammen, at FKN fik et indsamlingsresultat på i alt 142 mill. kr. Men det er reelt endnu større, hvis vi regnede værdien af alt det frivillige arbejde, der bliver lagt bag FKN med.
• 18.700 indsamlere var på gaden i 3-4 timer for at få fyldt indsamlingsbøsserne til sogneindsamlingen – der blev trasket mange kilometer og knoklet op og ned ad mange trapper. Man er godt brugt efter sådan en tur.
• Op mod 1000 indsamlingsledere har brugt timer forud for indsamlingen på at hverve folk og tilrettelægge indsamlingen
• 3000 frivillige lægger mange timer i vore 114 genbrugsbutikker. I årets løb blev der åbnet fire nye butikker og udvidet en butik med møbler, og der er endda flere udvidelsesmuligheder med en stor mandlig arbejdskraftreserve
• 5-600 frivillige ’sejlede’ rundt i mudder på Roskilde-festivalen og samlede flaskepant ind i dagevis.
• Frivillignetværk af dels unge og dels lidt ældre, som har været primus motor i en lang række lokale arrangementer og i kampagner – f.eks. kampagnen for at få et fuldstændigt forbud mod klyngebomber
”Man kan ikke længere regne med regnen”
Retter vi blikket ud ad, må vi straks konstatere, at klimaændringer nu også er på FKNs dagsorden. Den tid er forbi, hvor Bjørn Lomborg kunne få det til at se helt legitimt ud at lade være med at foretage sig noget som helst. Nu er der ikke tvivl om, at der sker en global opvarmning, at det er nødvendigt, at vi mennesker ændrer adfærd for at modvirke det. Også vi herhjemme. Og at det haster.
I FKNs optik handler det først og fremmest om klimaforandringernes indvirkning på sult og fattigdom – med andre ord om at modvirke, at mennesker i endnu højere grad end nu kommer til at sulte på grund af ændringerne i klimaet. Det vil som så ofte før komme til at ramme de fattigste og mest udsatte hårdest. Nogle få tal fra Afrika illustrerer hvordan.
Vi har hørt fra Afrika, at et af de problemer, folk står overfor er, at de simpelthen ikke længere kan regne ud, hvornår de skal så og høste. En gammel mand fra Cambodia fortæller tilsvarende:
”Da jeg var ung var det køligere her. Og regnen kom altid til tiden. Nu er det varmere, og vi ved aldrig hvornår regnen kommer. Jeg er sikker på, at det er fordi de har fældet de store træer. De store træer holder på den friske luft og giver os regn. De unge skulle plante mange flere træer.”
På det praktiske plan handler det om at tage højde for klimaændringer i hele udviklings- og katastrofearbejdet: derfor om to tilgange: ved f.eks. at plante træer, bygge dæmninger, der kan skaffe vand og holde på den uforudsigelige regn, eller bygge sikre tilflugtssteder, så folk kan redde sig selv og dyrene, når vandet kommer.
Eksempel fra Assam: I landsbyerne ved Bramaputhra støtter FKN beboerne med at opføre huse, der ligger på forhøjninger, omtrent som værfterne i den sønderjyske marsk. Desuden bygges der platforme, som har både toiletter og vandforsyning, og som landsbyens folk kan søge tilflugt på, når vandet igen vil stige.
Vi skal gøre hvad vi kan få at bistå de fattige med at klare de ændrede vilkår. Men vi skal fastholde, at det er dem (os) der står for hovedparten af CO2-udslip og overforbrug, der først og fremmest skal ændre adfærd og betale for klimaindsatsen.
Svære steder
Det er også en af FKNs opgaver at være der, hvor det er svært at være. Der er behovet som regel størst. Et af de steder er Sudan.
I Darfur mangler millioner af internt fordrevne stadig at se resultater af fredsaftalen fra 2005. FKN hjælper med at forsyne folk i lejrene med de mest basale fornødenheder. Men må også konstatere, at Kina sidder med nøglen til at presse regeringen til en politisk løsning – her ligger en advocacy opgave af lidt større dimensioner.
Burma – munkenes protester og det fornyede pres på militærjuntaen har skabt en ny situation, hvor vi griber muligheden for at etablere en tilstedeværelse inde i landet i samarbejde med bl.a. kirkerne. Hidtil har FKN arbejdet blandt flygtningene i grænseområderne til Thailand.
Palæstina – netop i disse dage på vej mod 60 års dagen for oprettelsen af staten Israel. To menneskealdre er gået, siden de første flygtningestrømme opstod. Det almindelige menneskes situation er værre end nogensinde. Her er i sandhed et sted, hvor det kan være svært at holde modet oppe, og tro på, at vores indsats gør en forskel. Og dog - for det er netop med til at holde modet oppe hos dem, der arbejder for en varig og rimelig fred, at nogen i omverdenen bliver ved med at følge op og engagere sig.
Afrunding
For FKN var forrige år præget af omstrukturering, køb af ejendom og flytning rundt i alle lokaler. Nu er alt det på plads. I løbet af det seneste år har vi så taget fat på at bruge den nye organisering og de nye lokaler til at skrue op for ambitionerne. Det har vi gjort på flere områder:
Internationalt - der har vi styrket samarbejdet i ACT-alliancen – FKN er aktivt med i den gruppe som arbejder med brandingen af den nye ACT – sammenslutningen af ACT-International (Katastrofehjælp) og ACT Development (udviklingshjælpen).
Desuden skubber vi på for konkret samarbejde i felten, og vi har underkastet os en international certificering af vores fødevaresikkerhedsarbejde, som vi stiler efter at blive førende på i ACT.
Nationalt – der tænkes store tanker i FKN nu både hvad angår omsætning, kvalitet og indflydelse. Det gør der for at sikre, at FKN også i fremtiden bliver ved med at have et økonomisk råderum, der gør det muligt at være en stærk fortaler for de fattigste og en effektiv organisation, der formår at skaffe midler både fra private og offentlige donorer til gavn for flest mulige mennesker i nød.
Det har været en stor opgave for medarbejderne i løbet af efteråret at skulle opstille ambitiøse men realistiske mål og budgetter på den lange bane frem til 2012 parallelt med den daglige drift. Men de har gjort det – og det er flot.
Tak til alle – givere, frivillige, samarbejdspartnere og medarbejdere ude og hjemme.
