Den nye Øl hedder Ungstrups Reserve og er opkaldt efter Jens Ungstrup. Jens Ungstrup er den første person i verden, som har givet karakterer til over 10.000 forskellige ø. Det blev æret af Gourmet Bryggerierne, som har brygget 1.000 liter af en ny øl i hans navn.
Jens Ungstrup ville dog ikke selv have pengene fra de øl og besluttede i stedet at overskuddet fra salget skulle gå til Folkekirkens Nødhjælps mine rydningsprojekt i Angola.
Det ventes at salget af øllen kan indbringe mellem 10 og 15.000 kroner til projektet. Det er penge, der er vigtige i det fortsatte arbejde med minerydning i det østlige Angola, hvor Folkekirkens Nødhjælp har 140 folk ansat i projektet.
Der bliver ryddet over 20.000 m2 om måneden i Angola, hvor der estimeres at være mellem 12 og 15 millioner landminer efterladt fra 27 års borgerkrig.
Pengene fra salget af øllet vil gå direkte til dette arbejde, og vil hjælpe med at rydde områder til beboelse, landbrugsjord og adgang til vand ressourcer.
Til introduktionen af øllen, som foregik på Brew Pub i Vestergade i København i slutningen af august, fortalte Jens Ungstrup, at øllen var brygget efter hans opskrift og kan fås som fadøl på Brew Pub. Desuden kan den købes på flaske i ølbutikken på Øhlenschlægersgade 2 i København.
Jakob Harbo
Programme Manager i Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogram i Luena, Angola
