Butikken ligger på Vestergade 7, centralt i Stubbekøbing. De frivillige i butikken har arbejdet hårdt for at gøre butikken klar til åbningen og det lykkedes.
Torsdag den 4. december 2008 åbnede Folkekirkens Nødhjælp en ny genbrugsbutik i Stubbekøbing. Butikken er Folkekirken Nødhjælps butik nummer 122.
De frivillige i butikken har arbejdet hårdt for at gøre butikken klar til åbningen og det lykkedes.
Åbningen blev fejret med kaffe og småkager og de frivillige medarbejdere glædede sig meget til at komme i gang med julehandelen.
Butikken tilbyder mange gode varer inden for tøj til damer og børn, samt sko og tasker. De sælger også nips og bøger samt håndarbejder, duge og sengetøj.
Butikken efterlyser frivillige medarbejdere. Der er brug for friske kræfter, der synes, at det er sjovt at sælge, hygge om kunderne og klargøre de mange gode ting de modtager fra glade givere. Så hvis du skulle være interesseret er du meget velkommen til at henvende dig i butikken eller på butikkens telefon.
Åbningstider
Indtil videre holder butikken i Stubbekøbing åbent
Onsdag til fredag: kl. 10:00 – 17:00
På længere sigt vil butikken have åbent flere dage om ugen.
Adresse:
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik
Vestergade 7, 4850 Stubbekøbing
Telefon: 41 31 67 17
