sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Ny butik åbner i Tórshavn
Print
Folkekirkens Nødhjælp planlægger at åbne en genbrugsbutik på Færøerne. Lokalerne er på plads, og tirsdag mødtes de første interesserede frivillige med medarbejdere fra Folkekirkens Nødhjælp
20.09.2006 af Peter Høvring

Generalsekretær Henrik Stubkjær fortæller de fremmødte om Folkekirkens Nødhjælps arbejde i u-landene. I forvejen giver færingerne højere bidrag pr husstand til arbejdet.

Færingerne har i mange år bidraget flittigt til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Målt pr husstand er det endog meget flotte bidrag, som gennem tiden er kommet fra Nordatlanten.

Men der har ikke tidligere været en genbrugsbutik for Folkekirkens Nødhjælp på Færøerne.

Det rådes der nu bod på.

I denne uge har generalsekretær Henrik Stubkjær, landskonsulent Søren William Christensen og genbrugskonsulenterne Henrik Schubart, Kamilla Balslev-Olesen gæstet Færøerne.

Og på et møde tirsdag aften dukkede der 40 interesserede færinger op for at høre nærmere om planerne for at lave en genbrugsbutik.

Gode kræfter søges til spændende opgaver

På mødet fortalte Kamilla Balslev-Olesen om Folkekirkens Nødhjælps genbrugsarbejde i Danmark. Hun kom ind på de mange forskellige typer opgaver, der er i og omkring genbrugsarbejdet.

Alt fra kundebetjening, vinduespyntning, pressearbejde, regnskabsføring til lokale events, som alle er opgaver, der bliver løst af frivillige lokalt.

Derfor er der brug for alle typer kompetencer, og den enkelte genbrugsbutik bliver præget af de frivillige, som engagerer sig i arbejdet.

Dette giver hver butik sit særpræg og gør den unik og sjov at besøge som kunde.

Indretningen af butikken er også vigtig, sagde Kamilla Balslev-Olesen. Det er vigtigt at skabe en god stemning, hvor man som frivillige og som kunde for lyst til opholde sig.

Det er ligeledes vigtigt at skabe harmoni i alle de forskellige varer man handler med i butikken. Dette kan gøres via farver og ved at gruppere varerne.

Flere slags genbrug

Desuden er genbrug flere ting, det er udover at være billigt og god kvalitet ligeledes trendy. Flere steder re-designer man genbrugstøjet så det bruges på en helt ny måde. Dette giver også flere kunder og øger kundegrundlaget.

Til slut fortalte Kamilla Balslev-Olesen om de nye planer for genbrugsbutikken i Niels Winthers Göta 9 i Tórshavn. Butikken får en optimal placering på en sidegade til gågaden - og mange mennesker passerer forbi den kommende genbrugsbutik. Det er Henrik Schubart, som identificerede lokalet og så mulighederne i det.

De ydre rammer er altså lagt fast, så fra nu af handler det om at få organiseret alle de gode kræfter i Thorshavn, så butikken kan stå klar til åbning i slutningen af oktober.

Der skal både bruges frivillige til driften af butikken, men også til at sætte inventar op og til at lave en rigtig festlig åbning.

Interesserede kan henvende sig til Kamilla Balslev-Olesen på 2970 0624


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne