Efter skoletid har eleverne gået til hånde hos forældre og naboer for et bidrag til sultkatastrofen.
De har støvsuget, ryddet op, gået med skrald og andre praktiske gøremål – alt sammen til fordel for de mange mennesker på Afrikas Horn, der lige nu har brug for akut nødhjælp.
Stolthed og spørgelyst
Eleverne var stolte og spørgelystne, da de overrakte pengene til Folkekirkens Nødhjælp.
-
Hvorfor går folk ikke bare i supermarkedet og køber mad?
-
Hvorfor flytter de ikke et sted hen, hvor der er vand og mad?
-
Hvor mange mennesker kan man hjælpe for 5006 kroner?
Efter lidt regnen frem og tilbage kom vi frem til resultatet:
Vi kan give mad og vand til 238 personer i en uge for de penge, eleverne har samlet sammen.
