|
| Det lille kloster, som var den eneste bygning, der stod tilbage efter Nargis ramte landsbyen |
Munken i det lille kloster i landsbyen Thayar Chaung smiler, mens han kigger ud over landsbyens bambushytter og de grønne rismarker, der bugter sig langs bredderne af en lille flod. Floden er også livslinjen fra landsbyen til den omliggende verden, da man kun kan komme her til med båd – mindst 3 timer fra den nærmeste mindre by og 7 timer fra storbyen Yangon.
Da Nargis ramte
For to år siden dræbte en flodbølge, forårsaget af den store cyklon Nargis, de fleste af den lille landsbys beboere. Det var kun de stærkeste og heldigste, der overlevede ved at klamre sig til kokospalmer i timevis i den mørke nat.
”Efter Nargis havde folk kun deres kroppe tilbage – ikke en gang tøj,” forklarer munken ved navn Zawtika. Han er 35 år og overmunk på det lille kloster. Men nu er håbet vendt tilbage. Landsbyens bønder har fra Folkekirkens Nødhjælps lokale partnerorganisationer fået såsæd, bøfler, minitraktorer, plove og penge til at hyre landarbejdere. Nogle af fiskerne har fået fiskebåde og net - og de fattigste landarbejdere har kunnet købe smågrise.
Det går fremad
“Nu har folk redskaber og dyr, så de kan tjene penge – og de har også mad. Før kunne de slet ikke forestille sig, hvordan de kunne overleve. Nu kan de arbejde og leve. De kan tænke på fremtiden. De har fået håb,” forklarer Zawtika, der sidder i sin orange munkerobe, mens en blid brise strømmer ind af de åbne vinduer. Han er selv meget engageret i at forbedre livet for folk i landsbyen – meditation og bøn går for ham hånd i hånd med praktisk organisering af landsbyaktiviteter.
Han forklarer, at selvom situationen ikke er ligeså god som før cyklonen – og at det vil tage mange år endnu - så har der været fremskridt.
Klosteret overlevede
Det lille kloster var den eneste bygning, der var tilbage, efter cyklonen havde vasket alt væk. Nu har munken og landsbybeboerne genopbygget noget af landsbyen. En lille sti er blevet etableret, træer plantet, og bønderne har organiseret sig i arbejdsgrupper, der deles om minitraktorer. Landsbyen har endda fået strøm, men der er kun penge til at sætte den benzin-drevne generator i gang ved særlige lejligheder som f.eks. semifinalerne og finalerne ved fodbold VM.
Men her stopper drømmerne og planerne ikke.
”Hvis den næste høst går godt, og bønderne og landarbejderne er ok, så vil vi samle penge ind til børnenes uddannelse og bygge en mellemskole” siger Zawtika. Børnene i områdets 30 landsbyer har kun adgang til undervisning til fjerde klasse. Hvis de skal i mellemskolen, skal de mere end tre timer væk med motoriseret båd.
” Vi har mange planer for at forbedre landsbyen f.eks. en sundhedsklink og et bibliotek. Allerhelst vil Zawtika have, at der bliver opført en cyklon-sikret bygning, så landsbyens beboere kan overleve en ny cyklon. ”Men det får vi først råd til om 5-6 år”, afslutter han.