|
|
Ris er en væsentlig del af haitianernes mad. |
Det har formentlig undret en del, at Haitis præsident, René Preval, i pressen er refereret for at ville fortælle USA’s præsident Obama, at fødevarehjælpen til det jordskælvsramte Haiti skal stoppe for at undgå at skade landets økonomi.
Nødhjælp i form af mad og vand har indtil nu været en livline for over 1,2 millioner mennesker, der mistede deres hjem ved jordskælvet.
Men det er på den anden side en kendt sag blandt hjælpeorganisationer og nødhjælpseksperter, at hvis fødevarehjælp i for store mængder oversvømmer et land, underminerer det markedet for den lokale fødevareproduktion.
Det hører med i billedet, at IMFs politik overfor Haiti gennem de seneste to årtier har tvunget landet til at åbne sit marked for importeret og subsidieret ris fra USA – samtidig med, at landet ikke selv måtte subsidiere sine bønder. Det har gjort det billigere for folk i Haiti at købe amerikansk ris end at købe lokalt. Og det er ikke en handel i småtingsafdelingen – Haiti er det fjerdestørste marked for amerikansk ris med en import på 200.000 tons om året.
Et hurtigt stop vil give politisk uro
Folkekirkens Nødhjælp er derfor – sammen med sine søsterorganisationer i ACT Alliancen – bekymret for, at en massiv fødevarehjælp vil ødelægge det lokale marked fuldstændigt. Men på den anden side er for mange mennesker afhængige af hjælpen udefra.
”Et stop for uddelingen i morgen vil formodentligt føre til udbredt underernæring og ganske betragtelig politisk uro, der så igen vil gøre det vanskeligt at udføre øvrigt hjælpearbejde - vand, sanitet, husly,” vurderer Folkekirkens Nødhjælps Nils Carstensen, der opholdt sig i Haiti i de første kritiske uger.
Generalsekretær Henrik Stubkjær udtrykker forståelse for præsident Prevals udmeldinger, som han ikke mindst opfatter som et vigtigt signal til landets bønder om at tilså markerne i tillid til, at priserne nok skal holde. Han understreger imidlertid, at Folkekirkens Nødhjælp og de øvrige ACT-partnere er opmærksomme på det i planlægningen af hjælpearbejdet.
”En del af vores indsats har desuden været cash-for-work, så vi har givet folk penge i hånden til at købe ind selv og dermed styrke det lokale marked. Og det er sket netop for at undgå den underminering af markedet,som præsidenten frygter,” siger Henrik Stubkjær.