Med over 19 mio. indbyggere og flere end 30.000 dræbte er ø-staten Sri Lanka hårdt ramt af flodbølgen, der tordnede ind over tre fjerdedele af landets kystlinje.
| Håb om samarbejde mellem de stridende parter Konflikten i Sri Lanka mellem centralregeringen i Colombo og de tamilske tigre har koster mere end 70.000 mennesker livet. Og vandmasserne fra flodbølgen har tilsyneladende ikke slukket det massive had, der gennem årene er bygget op mellem de stridende parter. Et lys i mørket er dog de uofficielle samtaler, der har fundet sted mellem regeringsrepræsentanter og højtstående tamiler i katastrofeområdet, og som måske kan føre til en slags "arbejdsoverenskomst" mellem parterne. Det lykkes i stor udstrækning udenlandske NGO'er kan arbejde i LTTE-områder uden regeringsgodkendelse, med midler fra de store udviklingsfonde og internationale donorer. Men udenlandske regeringspenge kan ikke gå direkte til LTTE på bilateral basis. Dertil har konflikten været for blodig og tigrenes metoder for brutale. |
Målt på indbyggertal svarer antallet af omkomne til, at næsten 8000 danskere skulle have mistet livet.
Dertil kommer, at vandet ramte en område, der gennem mange år har været præget af uro og borgerkrig.
"Den politiske situation i Sri Lanka er kompliceret, og det tager vi naturligvis højde for, når vi arbejder med nødhjælp her", siger Cecilie Winter, som er Folkekirkens Nødhjælp repræsentant i Sri Lanka.
Hun understreger, at de penge, som Folkekirkens Nødhjælp har samlet ind, udelukkende går til at hjælpe de fattigste og mest trængende blandt de overlevende tilbage til en normal tilværelse.
Spændinger med fire religioner
"At arbejde i et land, hvor der er religiøst spændinger mellem de fire grupper, hinduer, muslimer, buddhister og hvor kristne kun er en minoritet, kræver, at vi er ekstra opmærksomme på, hvordan vi modtages i lokalsamfundet. F. eks. skal vi undgå yderligere splittelse, så når kirkerne lokalt tilbyder engelskundervisning, kan både tamiler og singhalesere uanset religion mødes og deltage på lige fod", siger Cecilie Winther.
Med lokale samarbejdspartnere arbejder hun nu – seks uger efter katastrofen – hårdt på at koordinere hjælpen i form af rent vand, husly, mad og medicin til ofrene.
"Det kan ikke hjælpe, at folk overlever tsunamien blot for at dø af forurenet vand eller smitsomme sygdomme", siger hun.
Stadig trusler fra de tamilske tigre
Desværre er der ikke meget, der tyder på, at flodbølgen kan forene parterne mellem separatistgruppen Liberation Tigers of Tamil Eelam (LTTE) og regeringen i Colombo.
LTTE har advaret om "alvorlige konsekvenser", hvis ikke militæret trækkes ud af de nødlejre , som er oprettet, og FN's flygtningeorganisation UNHCR har opfordret Sri Lankas regering til at trække militæret ud af lejrene. Flere end 600.000 mennesker er blevet hjemløse og spørgsmålet er, om de får den hjælp, de har brug for?
"Langt de fleste får nu assistance. I LTTE's område er der stærke ledere, som koordinerer hjælpen i samarbejde med udenlandske nødhjælpsorganisationer. Men der er lang vej endnu", siger fredsforskeren Jehan Perera, leder af National Peace Council of Sri Lanka.
Problemet, ifølge Perera, skyldes dels den elitedrevne og feudale tankegang, centralregeringen traditionelt er præget af, dels at de fattige ikke stoler på hjælp fra regeringen.
Ofte er mistroen velbegrundet og hvis regeringen udelukkende skulle stå for nødhjælp ville mange af de fattige være i overhængende fare for at blive overset.
Derfor arbejder nødhjælpsorganisationer som Folkekirkens Nødhjælp tæt sammen med velafprøvede lokale partnere.
En regering i strid med sit folk
"I et normalt demokratisk samfund ville det skabe glæde, når regeringen bliver stærkere i en tid med krise. Og regeringen er blevet stærkere på grund af den massive udenlandske pengetilstrømning til flodbølgens ofre", siger Jehan Perera.
"I Sri Lanka, er situationen mere kompleks, fordi regering ikke repræsenterer hele befolkningen. Den tegner for eksempel ikke de mennesker, som bor i LTTE-kontrollerede områder", påpeger han.
Dertil kommer, at borgerkrigen måske vil gribe forstyrrende ind.
"LTTE vil blokere regeringen i at give penge til deres områder. Det er stadig ikke sket, men hvis regeringen siger, "Vi vil genopbygge Jaffna" eller "Vi vil genopbygge Batticaloa" (som er regeringskontrollerede tamilske områder i nord og øst, red.) så tror jeg, LTTE vil sætte sig imod. For de ønsker ikke, at der skal ske en væsentlig udvikling uden at de er en del af det," siger Jehan Perera.
Planlægning udenom ofrene
Ikke desto mindre ønsker regeringen, ifølge fredsforskeren, at agere stærkt og handle egenrådigt. Det betyder, at mennesker på bunden, som blev berørt af katastrofen, ikke har en "stemme". Det er ikke deres idé om hjælp og genopbygning, der bliver ført ud i livet, men regeringens.
Regeringen benytter sig heller ikke af de lokale distriktsregeringer eller lokale byråd. Og det ville ellers være vigtigt, fordi de lokale politikere kender behovet hos beboerne.
Men nu er det eliten i Colombo, som tager beslutninger, planlægger genopbygningen, tegner kort over områderne og designer nye byer – meget hurtigt. Uden at konsultere de mennesker, hvis liv blev ødelagt, siger Jehan Perera.
Det er også noget Cecilie Winther fra Folkekirkens Nødhjælp mærker i sit daglige arbejde:
"Vi er meget svært ved at få klare svar fra den lokale distriktsleder. Han har ikke magten til at tage beslutningerne selv. Han skal have instruktioner. Det lader til at være et stort problem", siger hun.
Jehan Perera tilføjer:
"Selv om den akutte nødhjælp har fungeret er det virkelige problem, at ofrene ikke ved, hvad deres fremtid er. De har været i lejrene i seks uger eller mere - i en virkelig sørgelig situation. De har mistet deres kære, deres huse. Der sker intet for dem, de ER der bare. Jeg tror, det er det værste. Derfor har regeringen et ansvar for at behandle denne tsunami som et særtilfælde," siger Jehan Perera.
At pengene strømmer ind til regeringen, skyldes udlændinge, som har set de bevægende tv-billeder. Pengene er givet til de mennesker, som blev direkte ramt af katastrofen. Normalt prøver man at distribuere til hele samfundet, hvis der kommer noget udefra, men her bør hjælpen gå til den relativt lille gruppe, der er hårdest ramt.
"Jeg frygter, at flodbølgens ofre ikke får ret meget fra regeringen. Derfor bør vi rette os mod nødhjælpsorganisationerne, som har erfaring med at kanalisere pengene direkte til de fattige, siger Jehan Perera.