Det var ikke svært at praje en af kondom cykel-taxaerne, for chaufførerne havde nemlig Folkekirkens Nødhjælps congolesiske HIV/aids T-shirt på, med opfordringer på fransk og swahili om, at man enten skal holde sig til monogamitet, afholdenhed eller brug af kondom.
Og cykel-taxa chaufførene har været på HIV/aids kursus i Folkekirkens Nødhjælps kontor i Kalemie, så de er rustet til spørgsmålene fra deres passagerer.
Et kondom af det bedste, afrikanske mærke Prucence koster kun godt 10 øre i Kalemie, så man kommer langt pr. krone i kampagnen.
Men Folkekirkens Nødhjælp giver alene kondomerne som prøveeksempler, så folk kan skifte fra usikker til sikker sex – siden skal folk selv købe dem, når de ser værdien af dem.
”Uddelingen af kondomer er rasende populær i byen, og også salget af kondomer er steget dramatisk, efter Folkekirkens Nødhjæp i fjor satte HIV/aids events i gang. På kun fem måneder steg salget med 35 procent, hvilket hovedsageligt skyldes vores organisations indsats,” siger informations koordinator for HIV/aids arbejdet i Congo, Bjarne Ussing.
HIV/aids projektet har også gennemført events ved store fester, hvor byens unge samles, ved kampagner gennem apotekerne, og ved at udvide kondom-salget gennem de små gadehandlere, der i forvejen har cigaretter og bolscher på deres borde.
Flere HIV/aids sange er komponeret for projektet af byens dygtigste rap-gruppe, Cosmos, for derefter at bølge ud af højttalerne på alle transistorradionerne, der er stillet ind på byens mest populære radiokanal, Radio Okapi. []Og teatergruppen ”Les Ange de la Scène” har gennemført forestillinger med HIV/aids som tema i byens teatersal for Folkekirkens Nødhjælp.
Særlige events bliver også gennemført for særligt udsatte grupper som guldgravere, prostituerede, fiskere, kærre-skubbere, skoleelever, soldater
Men den grundlæggende HIV/aids oplysninger foregår langt inde i bushen, hvor Folkekirkens Nødhjælps congolesiske teams kører ind på off-road motorcykler.
Deres mål er de landsbyer, der er mest hærgede af borgerkrigen fra 1996 til 2003, dels at registrere hvor landminerne ligger for senere minerydning, dels for at gennemføre HIV/aids oplysning.
HIV-smitten er nemlig eksploderet i de områder, hvor der var meget militær – soldaterne, hvor op til 70 procent har HIV i kroppen, voldtog ustandselig kvinderne, og Congo, der midt i 90’erne typisk var langt mindre HIV-smittet end nabolande, ligger i dag alarmerende højt. HIV-smitten i Tanganyika District, hvor projektet gennemføres, er i dag oppe på ca. 30 procent.
