Katakwi-distriktet i det nordøstlige Uganda har længe lidt under angreb fra såvel Lord’s Resistance Army (LRA) som karamajong-krigere fra nord.
Brutale overfald
LRA under ledelse af Joseph Kony er berygtet for brutale overfald på landsbyer i hele det nordlige Uganda – overfald hvor LRA ikke blot plyndrer og dræber beboerne, men også bortfører deres børn, der tvinges i tjeneste som børnesoldater og sex-slaver under forfærdelige forhold.
I 20002-03 begyndte LRA at udbrede sine overfald, fordi Ugandas hær forsøgte at tvinge LRA ud af dens traditionelle område. Det var i den forbindelse, at Katakwi-distriktet kom i dobbeltild med overgreb på civilbefolkningen i et hidtil ukendt omfang.
Traditionelle fjender
Karamajongerne i nord er et hyrdefolk, som i andre dele af Uganda anses for at være særlig krigeriske. I årevis har de jævnligt overfaldet beboerne i Katakwi for at stjæle kvæg og mad.
Ud af Katakwi-distriktets 307.000 indbyggere blev helt op til 240.000 drevet på flugt. Siden er angrebene taget af, og man skønner, at to tredjedele er flyttet tættere på hjemmet eller helt hjem.
Aids-smitten breder sig i lejrene
Men blandt de fordrevne er mange børn, som er blevet forældreløse som følge af volden eller som følge af aids-epidemien. Ganske vist er smittekurven i Uganda som helhed knækket som følge af et meget bevidst oplysningsarbejde, men i krigsramte områder som f.eks. det nordlige Uganda har man reelt meget lidt overblik over epidemiens egentlige udbredelse.
Aids-smitten er udbredt i lejrene for internt fordrevne (IDPs), fordi familierne bryder sammen og opløses, når de tvinges til at forlade deres hjem, og fordi livsbetingelserne i lejrene er meget vanskelige. Der er ringe muligheder for skolegang for børnene, og alle lever meget tæt sammen under forhold, der gør det vanskeligt at beskytte børnene.
Forældreløse er en belastning
De forældreløse børn og deres skæbne er blandt de sørgeligste historier fra lejrene. Børnene får normalt hjælp fra pårørende, men i disse familier udgør de forældreløse endnu en belastning i en i forvejen meget svær situation.
Ofte kommer børnene ind i en familie, hvor alle i forvejen får for lidt mad, hvor der er for mange på for lidt plads, og hvor alle er pressede, fordi livsbetingelserne i lejrene i det hele taget er forfærdelige. Alle må leve med den daglige frygt for nye overfald.
Billig arbejdskraft
Mad er den største bekymring i familier, der normalt har beskæftiget sig med landbrug. Men de har haft svært ved at dyrke deres jord, og de mangler redskaber og såsæd.
Mange har mistet vigtige redskaber og alle de værdier, de efterlod i deres hjem. Familiernes fokus er på at skaffe mad – snarere end på omsorgen for endnu en forældreløs.
Derfor bliver de forældreløse set som en mulighed for arbejdskraft – snarere end som børn der skal gå i skole.
Selv i de tilfælde, hvor der er en skole i nærheden, vil familien i nogle tilfælde forsøge at skaffe sig af med barnet ved at gifte det bort i en meget ung alder.
Pigerne er hårdest ramt
Pigerne kan indbringe en lille brudepris, og for alle gælder det, at man så har en mund mindre at mætte. Men de forældreløse har i mange tilfælde ikke lært meget om landbrug og kan derfor have svært ved at forsørge sig selv.
Overlevelse er deres bedste håb. Pigerne er hårdest ramt blandt de forældreløse. De får den ringeste eller ingen skolegang, og de bliver giftet bort så tidligt som helt ned til 11-års-alderen.
