|
| De usbekere, der flygtede under optøjerne, er begyndt at vende hjem igen. Foto: Reuters Alertnet |
”Jeg kunne se det på gaden, og det var den underliggende tone overalt blandt de unge, studenterne og borgerne på gaden.
De vil alle sammen have fred og demokrati, og de vil have, at volden med de etniske undertoner stopper,” fortæller Lisa Henry, Folkekirkens Nødhjælps katastrofechef.
Hun er netop vendt hjem fra Kirgistans hovedstad Bishkek, hvor hun koordinerede den nødhjælpsindsats, der er hårdt brug for.
FN´s kontor var i starten ikke oppe at køre, så NGO´erne mødtes på det kontor i Bishkek, hvor ACT-medlemmerne Christian Aid, Dan Church Aid og den hollandske organisation, ICCO, arbejder.
Blandt partnerne er blandt andet selvhjælpsgrupper for ældre enker i den sydlige del af landet, og de har skaffet små biler med lad til at uddele den første mad.
Flygtninge vender tilbage
Der er cirka 50.000 registrerede NGO´ere i Kirgistan, der har en befolkning på fem millioner. I begyndelsen af juni eksploderede volden pludselig i den sydlige del af landet. Her lever usbekere og kirgisere side om side.
Nu fyger beskyldningerne mod hinanden gennem luften, om hvem der har ansvaret.
Hundredetusindvis er drevet på flugt. Deres huse er brændt ned.
En del flygtede over grænsen til Usbekistan, men er nu på vej tilbage og må bo hos naboer og venner, der ikke har mad nok.
Men alligevel ser Lisa Henry håb.
”Civilsamfundet er utrolig stærkt, og der sker en god udvikling i landet, der ikke må sættes over styr. De unge studerende er åbne og globale. De vil have en leder, der kan kommunikere, og det kan Rosa Otunbajewa tilsyneladende”, fortæller Lisa Henry.
Hun peger på andre positive tiltag: Der er eksempelvis nedsat en klagekomite, der kontrollerer, at nødhjælpen bliver uddelt på fair vis. Allerede nu er der kommet 2000 henvendelser.
"Jeg kan jo ikke sige, hvordan klagerne bliver behandlet, men der er jo gode takter i den slags,” siger Lisa Henry.
Vi er skjoldet
Søndagens valg til et nyt parlament i Kirgistan gik over al forventning.
Stemmeprocenten vurderes til at være på omkring 65 procent, og også i den sydlige del i Osh og Jalal-Abad var der mulighed for at stemme.
En del manglede identifikationspapirer, men det gik alligevel, rapporterer de lokale NGOére på stedet. Der var nemlig ikke nogen OSCE-observatører. De holdt sig væk på grund af sikkerheden.
”Men det er utrolig vigtigt, at vi er til stede, både via NGO´erne og via alle mulige officielle kanaler. Vi er befolkningens skjold og kan måske dæmme op for nogle af de værste overgreb,” siger Lisa Henry.
De lokale skal støttes
NGO´erne i syd er under alle omstændigheder i fuld gang.
Der er udsendt en appel fra ACT Alliancen om 1 million dollars til at sørge for 26.000 familier på landet og i byen ved Osh og Jalal-Abad.
Partnerne vil først og fremmest købe mad lokalt, så økonomien og markederne i det sydlige kan komme op at køre igen.
Men også telte og tæpper og andre fornødenheder er der brug for i den sydlige del af Kirgistan.
Eva Højrup