sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Natlig ødelæggelse af oliventræer
Print
Internationale observatører dokumenterer, hvordan bosættere fra Hebron-området har indledt en række angreb og overfald på lokale palæstinensere og landsbyer.
06.01.2006 af Jutta Weinkouff Info-medarbejder

Om morgenen d. 6. januar opdagede beboerne i landsbyen Jwaya i den sydlige del af Vestbredden, at 120 af landsbyens oliventræer i nattens løb var blevet fældet. Træerne var ca. 30 år gamle og udgjorde en stor del af livsgrundlaget for indbyggerne i landsbyen.

Ifølge Christian Peacemakers Team (kristen græsrodsorganisation, som udsender frivillige til verdens brændpunkter for, med ikke-voldelige midler, at arbejde for freden. CPT er blandt andet til stede i Hebron) er dette blot ét eksempel på en konstant række af overgreb, overfald og ødelæggelse af privat ejendom, som bosætterne i området omkring Hebron har udsat den lokale palæstinensiske befolkning for.

Bosættere på hele Vestbredden fælder palæstinensiskejede oliventræer for at ydmyge og skræmme landbyboerne – åbenbart med den hensigt at drive palæstinenserne bort fra deres land. Angrebene sker med det israelske militærs og politis stiltiende accept. Kun yderst sjældent forhindrer eller straffer de israelske myndigheder bosætternes angreb.

Internationale organisationer som Christian Peacemakers Team og International Solidarity Movement er til stede i området i et forsøg på at beskytte lokalbefolkningen mod bosætternes chikane, ydmygelser og vold.

Angrebene på den lokale palæstinensiske befolkning ser ud til at tage til, mens medierne har fokus på premierminister Ariel Sharons sygdomsforløb.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne