| Byggerodet omkring Nørregade 15 |
Den 5-etager høje elevator blev hejst op over taget på ejendommen og sænket lodret ned i elevatorskakten.
Den nye elevator er del af den renovering, som Folkekirkens Nødhjælp siden årsskiftet har gennemført i ejendommen Nørregade 15.
| Den nye elevator på plads |
Nørregade 15 skal i fremtiden huse Folkekirkens Nødhjælps reception, så det bliver lettere at finde os - og butik fisk, som indtil august måned lå i Krystalgade.
Butik fisk drives af frivillige og kombinerer genbrug med smart re-design, cafémiljø, u-landsgræsrodsarbejde og fair trade i et og samme koncept.
Det er en stor glæde for Folkekirken at kunne placere en del af det frivillige arbejde til fordel for verdens fattigste helt tæt på hovedkontoret.
Facts
-
Købet af ejendommen Nørregade 15 kostede cirka 20 mio. kroner. Renoveringen koster cirka det samme.
-
Købet er en investering af Folkekirkens Nødhjælps reservekapital på cirka 10 procent af omsætningen.
-
Reservekapitalen er Folkekirkens Nødhjælps sikkerhed for at kunne træde til i pludselige katastrofesituationer og til at kunne indfri sine forpligtelser overfor medarbejdere og projekter, organisationen er forpligtet på i u-landene.
-
Reservekapitalen lå tidligere i obligationer. Den ligger nu i Nørregade 15, som kan belånes i nødsituationer.
-
Købet sikrer Folkekirkens Nødhjælp lave huslejeudgifter i fremtiden, bl.a. ved at butik fisk flytter ind hos os selv.
-
Med købet har Folkekirkens Nødhjælp fremtidssikret muligheder for udvidelser og fået de frivillige tættere på hovedkontoret.
-
De øverste fire etager af ejendommen er udlejet til Københavns Universitet.
