”Det er ikke skælvene, der slår os ihjel. Det er vores egne hjem", siger Padam Lal Shrestha, viceformand for den lokale komité for katastrofehåndtering i Lubhu i Lalitpur-distriktet. Når jordskælv rammer Nepal opstår mange af skaderne ofte, fordi husene falder ned om ørerne på beboerne.
Sammen med LWF Nepal styrker Folkekirkens Nødhjælps derfor lokale komitéer i katastrofehåndtering i landet. I byen Lubhu har komitéen prioriteret at træne skolebørn i at overleve jordskælv.
Viden smitter
”Når eleverne lærer at tage forholdsregler, lærer familierne det også. De kan slet ikke lade være at fortælle om det derhjemme,” fortæller Krishna Dahal, som er engelsklærer på den lokale skole og medlem af komitéen. Lubhu-komitéen tæller ni medlemmer og holder til i et lille lokale på første sal i Manalaymi-skolen mellem bårer på højkant, helt nye blanke brandspande, og en stor beholder til korn i krisesituationer. Det og andet udstyr er noget eleverne i overbygningen lærer at bruge.
”Eleverne er selv meget aktive. De holder møde om katastrofehåndtering en gang om måneden,” fortæller Krishna Dahal, som er optaget af, at de unge selv er med til at opbygge et beredskab.
Den lokale komitée i katastrofehåndtering
Lubhus lokale komité for katastrofehåndtering har ni medlemmer fra bl.a. lærerstaben, det lokale Røde Kors og de politiske partier. De har ansvar for lokale beredskabsplaner. For at sikre hensyn til mindretals og særligt udsattes interesser er to af medlemmerne dalitter (kasteløse). Komittéen forestår også skadesvurdering efter jordskælv.
Sluk for gassen og søg dækning
Skolen blev skadet under et 6,7 skælv for to måneder siden. Det kan stadig ses ude i den slidte skolegård, hvor 14-årige Arti fortæller om, hvordan hun oplevede skælvet: ”Jeg sad og læste lektier, og min mor lavede te. Så rystede huset pludseligt omkring os.”
Arti blev meget bange, men var fattet og råbte ”sluk for gassen og kom med ned under sengen.” Der gemte mor og datter sig, indtil skælvet stoppede, og så blev de udenfor i en halv time af hensyn til eventuelle efterskælv. Nepal – og særligt Kathmandu-dalen – er et af de mest jordskælvsudsatte steder i Asien. ”Jeg tænker på jordskælv hver dag,” siger Arti og smiler forlegent.
Derfor har Folkekirkens Nødhjælp som en del af ACT Alliancen i Nepal inddraget lokale partnere i sit regionale program til forebyggelse og afværgelse af katastroferisici. I andre lande i Asien er oversvømmelser i centrum af programmet. Men her er det jordskælv. Og styrkelse af de lokale komitéer, som skal lave planer og beredskab.
Øver på en fridag
Selv på en lørdag finder 22 af 8. klasses 47 elever tid til at komme i skole for at træne og for at vise, hvad de kan, hvis og når et jordskælv rammer byen igen. Mindre end ti sekunder efter at signalet har lydt, sidder de alle i dækning under bordene.
Der bliver de, til der lyder signal om, at rystelserne er holdt op. Så skynder de sig ud, mens de tømmer bænke-rækkerne efter en på forhånd aftalt rækkefølge. Og et halvt minut senere står de på to rækker i skolegården og gennemgår en fast procedure for optælling af, hvem der er til stede, og hvem der mangler. De ved, hvad de gør.
ACT Alliancen omfatter i Nepal foruden Folkekirkens Nødhjælp også ICCO fra Holland og Kirkens Nødhjælp fra Norge, samt FinnChurchAid fra Finland og LWF Nepal. De fire første deler kontor på Folkekirkens Nødhjælps adresse i Lalitpur bydelen i Kathmandu.