sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Muren: Sikkerhed eller kontrol?
Print
Det er mere end syv år siden, at Avihai Stollar som sergent ledte sin sidste patrulje i en infanteri-enhed i den sydlige del af den besatte Vestbred. Efter syv år undrer han sig stadig over meningen med de missioner, hanblev sendt ud for at udføre. Denne undren kom Avihai Stollar til Danmark for at dele med interesserede ved Muren på...
25.07.2012
© Uffe Gjerding
Avihai Stollar fra veteran-organisationen 'Breaking the Silence' interviewes på Roskilde Festival 2012.

Formålet med de missioner, vi soldater blev sendt ud på, var næsten altid det samme: "Sørg for sikkerhed for israelerne", og det simple mål gav altid god mening for os soldater.

Hvad jeg ikke indså dengang var den større betydning af mine handlinger, hvorfor en ordre om at forhindre palæstinensiske køretøjer på de veje på Vestbredden, som forbinder bosættelserne, gav rigtig god mening. Hvis palæstinenserne skyder på vores biler, så sørger vi bare for, at de ikke får adgang til vejene.

I to og et halvt år gjorde jeg dette; konfiskerede bilnøgler, tilbageholdt palæstinensere i timevis, blokerede veje – alt i sikkerhedens navn. Egentlig var angreb på israelske biler sjældne, og desuden forblev antallet af angreb i hvert fald upåvirkede af vores hårde forholdsregler. Dem, der ville angribe israelske biler, fandt en måde at gøre det.

Sikkerhedens konsekvenser

Flying Checkpoint - på et tilfældigt tidspunkt spærres vejen.

Så hvem led så under vores ekstreme begrænsninger på den fri bevægelse?

Det gjorde palæstinensiske bønder, som skulle dyrke deres land på den anden side af den vej, vi blokerede.

Det gjorde studerende, hvis skoler lå på den anden side af den vej, vi havde blokeret.

Det gjorde gravide kvinder og syge, som nu ikke kunne komme på hospitalet.

Sandheden er, at landsbyer blev adskilt fra hinanden og fra de vejnet, der ’holdt byerne i live’. 

Handler det om sikkerhed

Markarbejdet ved byen Qualquiliya vanskeliggøres af muren.

Syv år er gået og jeg hører stadig de samme kyniske forklaringer.

Adskillelse er sikkerhed og intet andet. De veje vi blokerede er hermed det samme som den ’sikkerhedsmur’, vi byggede.

Meget er blevet sagt omkring nødvendigheden af muren og hvordan den beskytter israelere fra selvmordsbombere.

På intet tidspunkt er nogen dog stoppet op og har spurgt, hvorfor muren er blevet bygget langt inde på palæstinensisk land.

Ingen har sagt spørgsmålstegn ved de tusindvis af ’potentielt farlige’ palæstinensere, der nu bor på 'den israelske side' vest for muren – eller ved de hundredtusindvis israelske bosættere, der bor øst for muren i lige præcis det område, vi siger, at vi beskytter os fra.

Ingen har sagt spørgsmålstegn ved de store huller i muren, som er blevet lavet for at sikre en direkte forbindelse mellem Israel og bosættelserne i nord, og alt dette øger tvivlen om, hvorvidt Muren virkelig er bygget for sikkerhedens skyld.

- eller om kontrol?

Den officielle retorik er klar; muren handler om sikkerhed.

Men fakta i de besatte områder fortæller en helt anden historie. En historie om kontrol.

Når du bygger en mur, men vedholder kontrollen over territorierne på begge sider, så øger du kontrollen.

Når du adskiller palæstinensere fra palæstinensere, så øger du kontrollen af dem.

Og når du desuden ignorerer de humanitære konsekvenser af dine handlinger, kan du ikke længere hævde at kunne retfærdiggøre dem. 

Kontrol krænker folks rettigheder og skaber frygt

Derfor var jeg med på Roskilde Festival og stod ved Muren.

Jeg ønsker ikke at bo i et samfund, der sigter efter at være demokratisk og retfærdigt, men samtidig nægter så mange af dets indbyggere deres basale rettigheder.

Jeg ønsker ikke at bo i et samfund, der sender dets børn af sted for at lukke veje til skoler og hospitaler i besat land og lyver og hævder, at det er for sikkerhedens skyld.

Jeg ønsker ikke at bo i et samfund, der kontrollerer andre og som resultat af den kontrol frygter det folk, de besætter og derfor skærper kontrollen yderligere.

Jeg ønsker ikke at bo i et samfund, der taler om fredsaftaler, men som samtidig bygger mure, checkpoints og flere bosættelser, som alt sammen øger kontrollen i de besatte områder.

Fred er frihed for alle

© Jutta Weinkouff
Der var mange spændende diskussioner ved info-caféen ved muren.

Derimod ønsker jeg at bo i et samfund, der er modigt nok til at vælge freden. En fred, som tillader frihed for alle, både for palæstinensere og os israelere.

Muren er et symbol på den israelske kontrol – og Muren på Roskilde Festival forsøgte at sætte fokus på dét, ingen diskuterer:

  • dotHvorfor er muren bygget på palæstinensisk land?
  • dotHvorfor adskiller den palæstinensere fra palæstinensere
  • dotHvorfor overføres stadig flere israelere til ’den anden side’ af muren?

Kontrol leder ikke til sikkerhed, og man kan ikke sikre en befolknings sikkerhed på bekostning af en anden befolkning.

Jeg håber, at I, der har kritiseret muren på Roskilde Festival og som mener, at muren holder os israelere sikre, vil læse dette – og at I vil tage disse spørgsmål op til eftertanke!

Støt Israel ved at modsætte jer besættelsen!  

Af Avihai Stollar fra den israelske organisation Breaking the Silence


Artikler ud fra emne