|
| Hani Amir bor mellem sikkerhedsbarrieren og en bosættelse. Her ses indgangen til hans hus. |
De israelske myndigheder har prøvet at få ham til at flytte.
Han har haft besøg af politi og soldater, der har bedt ham om at flytte fra sit hjem.
Han er blevet truet af sine naboer fra bosættelsen Azzum Atne, der ligger lige ved siden af kun adskilt af hegn af pigtråd og tunge jernlåger.
| Program |
|---|
| I august 2010 besøgte sognepræst Kathrine Lilleør, forfatter Hanne Vibeke Holst, direktør Paul Mollerup og lektor Helle Lykke Nielsen bl.a. Holocaust-museet, Østjerusalem, Jordan-dalen, Hebron, Qualquilya og Bethlehem. Læs om gruppens besøg og reaktioner Danske debattører til Israel og Palæstina |
”En nat vågnede jeg, fordi det lød som et skybrud. Med det var en masse bosættere, der stod og kastede sten på mit hus. Det er sket flere gange”, fortæller Hani Amir.
Nægter at flytte
Men han nægter at flytte. Og han vil blive ved med at kæmpe for at beholde sit hjem, hvor han flyttede ind, længe før bosætterne byggede ved siden af.
”For at genere mig yderligere, har de nu bygget den der mur op og ned af mit hus, så jeg ikke længere har nogen udsigt,” siger han og peger på den betonkonstruktion, der er rejst lige overfor hans hus.
Murens konstruktion antyder, at den 53-årige mand har ret. Den er nemlig kun opført på et stykke, der ikke er meget længere end Hani Amirs terrasse.
Den såkaldte sikkerhedsbarriere fortsætter på begge sider af det korte stykke mur, men som et pigtrådshegn, man kan se over.
|
| Kathrine Lilleør, Hanne Vibeke Holst og Helle Lykke Nielsen i Hani Amirs hængesofa - med muren i baggrunden. |
Israel begyndte i 2003 at bygge sikkerhedsbarrieren for at beskytte sin befolkning mod selvmordsbomber.
Den følger principielt grænsen mellem Israel og den besatte Vestbred.
Men flere steder – blandt andet i Qalqilya i den nordvestlige del af Vestbredden – skærer den gennem palæstinensisk land og ejendom.
Afskåret fra marker
”Mange bønder er afskåret fra deres marker, familier bliver isoleret i små enklaver og mange skal gå eller køre en kæmpe omvej for at komme på arbejde, i skole eller til læge,” siger Jamal Juma fra organisationen ”Stop the Wall”.
|
| Den danske delegation hører om de humanitære konsekvenser af muren for Qualquilyas beboere. |
Han viste en delegation af danske debattører, der er inviteret til Israel og Palæstina af Folkekirkens Nødhjælp, rundt i blandt andet Qalquilya.
I Folkekirkens Nødhjælp har generalsekretær Henrik Stubkjær forståelse for Israels behov for at beskytte sin befolkning, men ikke for at bygge sikkerhedsbarrieren på almindelige palæstinenseres ejendom.
”Det er i strid med Folkeretten de steder, hvor den er bygget inde på besat område. Det har store humanitære konsekvenser for helt almindelige palæstinensere, der ikke har gjort andet end at bo, hvor de bor,” siger Henrik Stubkjær.
Statements
| Det er et af de værste bygningsværker, jeg nogen sinde har set. Det er en mur, der fortæller om israelernes frygt. Selv om palæstinenserne er den svage part i konflikten, kan de gøre noget, der gør den stærke part bange. Muren er opført, fordi Israelerne er bange, fører de en forsvarskrig. Muren emmer af deres angst. I en konflikt mellem to parter er der altid en stærk og en svag. Palæstinenserne er den svage part, men jeg er overrasket over hvor lille den helt almindelige palæstinensiske bonde er. Der er stor lidelse på Vestbredden. | 
Kathrine Lilleør |
| Det har været voldsomt at se i praksis, hvordan bosættelserne kantoniserer Vestbredden – og den måde de bliver brugt strategisk i magtkampen mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre. | 
Helle Lykke Nielsen |
| Midt på turen i dag måtte vores palæstinensiske kollega stå af bussen, fordi han ikke har tilladelser til at rejse gennem checkpointene ind og ud af Jerusalem på samme måde som os, der er kommet fra Danmark. Det gjorde et stort indtryk på mig. | 
Paul Mollerup |
Tekst og foto: Journalist Helge Kvam
