sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Motion mod Sult
Print
Alle skal kunne være med! Det synes at være parolen ved cykel– og motionsløbet Tour de Kerteminde, der til september løber af stablen for tredje gang. Her er alle velkomne, både de gående, de løbende og dem på hjul.
25.06.2010 af Nikolaj Søndergaard
© Maia Kahlke Lorentzen

Cykelklubber fra hele landet deltager i Tour de Kerteminde.

Det kan være, du er glad for at trave. Eller måske vil du hellere løbe? Det kan også være, du bedst kan lide at cykle eller køre på motorcykel?

Uanset hvad, er du velkommen til Tour de Kerteminde. Også selv om du ikke er til nogen af disse ting, kan du være med.

”Man kan faktisk deltage med stort set alt, der har hjul,” siger arrangør Mikael Andersen.

På cykel eller i kørestol

Arrangementet, hvor overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde, vil tiltrække mennesker i alle aldre og konditioner.

Derfor kan alle fra kørestolsbrugere til ambitiøse sportsfolk deltage. Kørestolsbrugerne får et tilbud om at kunne blive skubbet rundt i den flotte egn, mens den garvede cykelrytter kan kaste sig ud på en 130 kilometer cykelrute.

Du kan cykle på stedet

Hvis du ikke er meget for den fysiske aktivitet, kan du få pulsen op med en motorcykeltur og nyde det smukke Nordfynske landskab.

Ja, alle er i sandhed velkomne til Tour de Kerteminde. Også dem, der ikke har mulighed for at komme ud på vejene eller i naturen.

”Vi sætter nogle motionscykler op i et telt, og så kan de ældre, der ikke kan komme med ud og cykle rigtigt, være med alligevel. Det plejer at være populært,” fortæller arrangør Mikael Andersen.

Arrangementet bliver til i et samarbejde mellem Munkebo og Kølstrup pastorat og Kerteminde Cykelklub.


Vil du deltage i Tour de Kerteminde?

Tilmeld dig her


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne