”Der er sagt og skrevet meget om Darfur, men det er svært at tale om noget, man ikke selv har set og oplevet. Dette besøg til vores Darfur-program (DERO) gav mig lejlighed til at tale med de internt fordrevne, at få en konkret fornemmelse af sikkerhedssituationen, og at se de udfordringer, som ACT-Caritas og vores nationale partnere står over for hver dag,” siger John Nduna, direktør for Kirkernes Internationale Nødhjælp.
Hvad er dit indtryk af situationen og DERO programmet?
Situationen er kompleks og kan være forvirrende, både hvad angår det der sker, og hvilken status de internt fordrevne har. Myndighederne i Darfur vil gerne give det indtryk, at situationen er så god, at de internt fordrevne kan vende tilbage til deres landsbyer, men sandheden er, at usikkerheden i regionen er så stor, at folk tøver med at rejse hjem.
Og situationen bliver stadig værre med et voksende antal internt fordrevne til følge.
Folk i lejrene siger, at der er masser af våben uden for lejrene og i landsbyerne, og at dem der har angrebet dem, ikke bliver afvæbnet. I Dereig lejren i Nyala by, siger indbyggerne, at hvis de går længere væk end fem kilometer fra lejren, risikerer mændene at blive dræbt og kvinderne at blive voldtager, tortureret og slået.
Og med nye væbnede grupper, hvis hensigter ikke er helt klare, er situationen stadig mere forvirrende og risikabel. Det er ikke en situation, som opmuntrer folk til at rejse hjem.
De internt fordrevne i lejrene, som DERO arbejder i, har udtrykt deres taknemmelighed over for mig for ACT og Caritas’ indsats, men de har også bedt os om at øge hjælpen. I Khamsadegaig lejren i Zallengei, er vi blevet bedt om at styrke sundhedsarbejdet, ikke ved at bygge en klinik, men ved at udvide den service, vi giver. Det er naturligvis ikke let, da den manglende sikkerhed begrænser vores arbejde.
Hvad var det mest uventede under dit besøg?
Jeg kendte naturligvis til den manglende sikkerhed i Darfur, men at høre folk selv beskrive situationen, gik lige i hjertet.
Splittelsen i de væbnede grupper gør den allerede komplekse situation endnu sværere at forstå, da det simpelthen er umuligt at finde ud af, hvad de enkelte gruppers mål er. Dertil kommer så de kriminelle ”bander”, som lukrerer på situationen.
Det er en mangesidet konflikt, og en ensidig tilgang løser ingen problemer i Darfur. Det er mørke tider for Darfurs befolkning og verden, efterhånden som situationen ser ud til at være helt ude af kontrol.
Hvad vil du gøre efter dette besøg?
Jeg er medlem at styregruppen for humanitær hjælp og direktør for ACT Internationals koordineringskontor. ACT er en stor alliance af kirker og hjælpeorganisationer, som giver mig mulighed for at involvere vores bagland på forskellige niveauer. Og jeg vil sandelig bruge min stemme og støtte dem, der er engageret i fortalervirksomhed.
Hvad kan eller burde det internationale samfund gøre for at stoppe krisen i Darfur?
Jeg tror der skal en mere helhjertet indsats til fra det internationale samfund for at finde en løsning på en konflikt, som faktisk truer hele Sudan – ja hele regionen.De humanitære organisationer lægger alle pres på relevante magthavere.
Personligt tror jeg ikke, at man kan se isoleret på situationen i Darfur. Gør vi det, risikerer vi at gøre mere skade end gavn, og det er jo ikke meningen. Men dermed være ikke sagt, at Darfur-konfliktens kompleksitet ikke er hjerteskærende. Når man flyver over Darfur, ser man den ene afbrændte landsby efter den anden – hvad der var nogens hjem, er nu bare en mørk ring på jorden.
Denne konflikt har berøvet tusinder af mennesker deres levevej og efterladt dem utroligt sårbare for demoralisering af magthaverne, som til tider er utroligt voldelige. Altså må vi fortsætte hjælpen til de fordrevne og i hvert fald som et minimum i samarbejde med dem sørge for deres sikkerhed, og at de for mulighed for at genopbygge deres tilværelse.
Charlotte Brudenell, Reporter for ACT-Caritas
Læs mere om ACT's arbejde i Darfur
