Efterhånden er moden blevet en underlig fisk, der svømmer lidt i alle retninger.
Engang var hver sæson domineret af én bestemt farve - min mor har f.eks. stadig traumer over den sommer i 80'erne, hvor alt hendes tøj skulle være karrygult.
I dag spiller moden på mange flere tangenter. Alt er på en eller anden måde tilladt, og vi blander en masse årtier sammen og sætter vores eget personlige præg. Farver og snit er blevet en hel videnskab, hvor kun fantasien sætter grænser. Det er okay at skille sig ud og gå sine egne modeveje. Se bare på tøjet i Fisk. Her kan highstreetkæderne ikke være med.
Som optakt til modeugen, og i anledning af frivillighedsåret i Danmark, gik jeg og en masse smukke piger modeshow i redesign og genbrugstøj i håbet om at fange et par nysgerrige blikke. Og det må man sige, at vi gjorde.
Gammel vin på nye flasker
Nu er modeshow i Fisk ikke nogen ny ting. Tværtimod. Men modsat de foregående shows, hvor rutinerede fotomodeller har bevæget sig scenevant op og ned af catwalken, mens jeg sad anonymt på tilskuerrækkerne og tog notater til en senere artikel, skulle modellerne denne gang være helt normale piger med helt normale hofter. Det stillede pludselig lidt andre krav til Fisks frivillige end normalt.
Modeller med hofter
Som frivillig skribent i Folkekirkens Nødhjælp havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg nogensinde skulle gå model i Fisk. Jeg mangler ca. 20 cm i højden, og 20 centimeter bærer jeg til gengæld glimrende i bredden.
Stylet og styltet op på højere hæle end jeg ellers mestrer i hverdagen, og med en særdeles havblå og glimtende makeup som var jeg steget direkte op af Øresunds havfruevildnis, stod jeg, en meget lav og almindelig pige, pludselig catwalkmodel på Axeltorv foran hundredvis af øjne.
Mens en broderet fluesvamp og dennes latinske og ligeså broderede navn stod på min redesignede skjorte og skyggede for mit bankende hjerte, viste jeg og fem andre piger Fisks fabelagtige færdigheder udi skrædderi og redesign.
Fra businesslook til bly viol
Scenen var sat omkring den lille fontæne, hvor vi med sæbebobler og åkander skulle symbolisere barnesjælen i os alle.
Til pumpende rytmer gled vi ind imellem hinanden som legesyge børn og fremviste alt lige fra businesslook til bly viol – selvfølgelig i bæredygtigt redesign og i en palet af farver.
Showets brudekjole sprang alle normer inden for sin kategori. Og da Gali, med sine store mørke krøller, agerede dansede brud og markerede afslutningen på et frivilligt båret modeshow, var det som om der gik et sus gennem mængden af tilskuerene, og der blev klappet og fotograferet på livet løs.
Bæredygtig stædighed
Efter en heftig dag med højt hår og spidse hæle er jeg atter tilbage i mit vante miljø bag tasternes insisterende klikken. Det er nu én gang her, jeg har det som en fisk i vandet.
Men til tider må selv den mest stædige sild jo svømme mod retningen i bæredygtighedens tjeneste. Og så er en catwalk foran forbipasserende turister måske ikke så slemt et sted at starte.
