sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Misrata: Fejrer med antiluftskyts
Print
Folk jubler og synger på Frihedspladsen i Misrata. Men Folkekirkens Nødhjælps mineryddere er bekymrede for sikkerheden og melder om skud med antiluftskyts som en del af fejringen.
24.08.2011 af Folkekirkens Nødhjælp
© Paul Jeffrey/ACT Alliance
Minerydder i aktion i Misrata.

“I går (den 21. august) var gaderne fulde af mennesker. Det er ikke usædvanligt, når det er Ramadan, men i går fejrede folk med sang og jubel, fortæller Andy Mattingley, der er programchef for minerydningsindsatsen i Misrata, Libyens tredjestørste by.

Fejringen blev sparket i gang, da det tidligere kom frem, at Gaddafis søn, Saif Gaddafi, tilsyneladende var blevet pågrebet, efter at oprørsstyrker også var trængt ind i hovedstaden Tripoli.

Sikkerheden vigtig

© Paul Jeffrey/ACT Alliance
Børn og unge er nysgerrige og kommer nemt i nærkontakt med farlig ammunition.

Men trods for glæden og fejringen af frihed er Andy Mattingley bekymret for sikkerheden i Misrata, særligt for civile. Dels er byen formentlig den hårdest ramte i Libyen, når det kommer til ueksploderet ammunition og eksplosive efterladenskaber fra krigen. Det er blandt andet våbendele og landminer, der ligger skjult på jorden og kan eksplodere, hvis nogen kommer til at træde på det.
 Og dels bruger folk skydevåben til at fejre friheden:

“Normalt er jubelskud begrænset til AK47-maskingeværer, men da nyheden om Saif Gaddafis tilfangetagelse kom ud, blev der også fyret med antiluftskyts, og her til morgen flød området omkring Frihedspladsen med granathylstre,” slutter Andy Mattingly.

Det gør vi

Folkekirkens Nødhjælps team består af fem internationale eksperter, der støtter og træner lokale i at identificere og sikre ammunitionen i de centrale dele af Misrata. Derudover underviser de også byens sundhedspersonale, så de er bedre rustet til at håndtere eksplosionsulykker.

Lige nu er DCA's arbejde indstillet, da situationen er meget ustabil. Men generelt er minerydderne i gang med at rydde et større område for landminer og gamle våben i det centrale Misrate. Tidligere har de blandt andet sikret to skoler på vejen mellem Misrata og nabobyerne Zlitan og Dafniya. En strækning der blev brugt som flugtvej for 550 flygtninge.

De har også sikret et større område ved International Medical Corp’s felthospital, hvor flere familier har opholdt sig og dermed var i fare.

Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Libyen siden maj, og når sikkerhedssituationen er stabil vil indsatsen for at gøre landet fri for krigsefterladenskaber blive intensiveret.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne