|
| Generalsekretær Henrik Stubkjær og de frivillige fra Countdown-kampagnen "begraver" klimaaftalen for at vise alvoren i klimadebatten. |
”Vi fik ikke en ambitiøs klimaaftale i København. Vi fik en erklæring, der blev taget til efterretning.
Det kan dårligt blive svagere”, siger Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp, der gennem natten til lørdag fulgte de afsluttende forhandlinger tæt i Bella centeret.
Han understreger dog, at erklæringen er et minimalt men positivt klimaskridt. ”Forhåbentligt kan erklæringen og de spæde løfter om ekstra penge medvirke til at bygge den tillid op, der forsvandt i København”, siger han.
Skriv under eller lad være
Mellem fem og ti lande blokerede natten igennem for vedtagelsen af en sluttekst, der ifølge mange lande var udvandet, fuld af huller og på ingen måde juridisk bindende – og undervejs i forløbet fik erklæringen heller ikke opbakning fra Kina, Indien og Brasilien.
Men til sidst blev erklæringen taget til efterretning, som det hedder i topmødesprog, som et slags underdokument – hvor lande kunne vælge at tilslutte sig eller lade være.
Brug for langt flere penge
I Københavner-erklæringen står der blandt andet, at 100 milliarder dollars skal gå til de fattigste lande fra 2020 til at bekæmpe klimaforandringer.
Den indeholder desuden et dokument, hvor landene skal skrive ind, hvor meget de regner med at kunne reducere i deres CO2-udslip.
"Det er ikke nok penge. Og det er uklart, hvem der skal betale, og hvor pengene skal komme fra. Og med de løfter, der foreløbigt er givet om CO2 reduktioner, vil det føre til mindst tre graders temperaturstigning”, siger Christian Friis Bach.
Ufint blame-game
Christian Friis Bach vender sig samtidig mod de rige landes ihærdige forsøg på at skyde skylden på Kina.
”Det er klart, at Kina skal levere både reduktionsprocenter og penge. Det gør landet også – faktisk et betydeligt bidrag. Det store problem er, at de rige lande – og særligt USA – slet ikke kom med nok penge eller procenter”, siger han.
Selvbevidste ulande
Den internationale chef i Folkekirkens Nødhjælp understreger også ulandenes nye rolle.
”Klimatopmødet i København varsler for alvor en ny verdensorden, hvor de stadigt stærkere og mere selvbeviste u-lande vil spille en styrket, international rolle. Og det varsler et opgør med FN, der ikke har kunnet levere en effektiv forhandlingsramme”.
Tilliden skal genoprettes
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, understreger, at det nu er på tide at se fremad. For arbejdet er langt fra slut.
“Nu drejer det sig mere end nogen sinde om, at de rige lande hurtigst muligt lever op til deres forpligtelser. De skal trække i arbejdstøjet og knokle for at få genskabt den tillid mellem rige og fattige lande, som de nu har sat over styr,” lyder det fra Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Henrik Stubkjær.
Massiv folkelig opbakning
Samtidig opfordrer Henrik Stubkjær Folkekirkens Nødhjælps mange frivillige og støtter i hele landet til ikke at give op.
”Den massive folkelige mobilisering, vi har skabt i København og verden over, kan ingen ikke tage tilbage. Det engagement vil leve videre og også sætte sig mærkbare spor i de kommende forhandlinger”, siger Henrik Stubkjær.
Et nyt klimatopmøde i Tyskland i det nye år skal formentlig munde ud i mere bindende aftaler.
Folkekirkens Nødhjælp af en del af kampagnen Countdown to Co2penhagen under klimatopmødet. Læs mere om kampagnens krav her