sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Mineryddere går i gang i Libyen
Print
Med 1,5 mio. kroner fra en DANIDA-finansieret nødhjælpspulje begynder Folkekirkens Nødhjælp at rydde livsfarlige krigsefterladenskaber i Libyen. Minerydningsspecialister forventer at rykke ind i næste uge.
14.04.2011

Børn leger på en ødelagt kampvogn, mens voksne fotograferer. Mange af kampvognene har stadig ubrugt ammunition inde i sig og kan være ekstremt farlige.

”Jo hurtigere vi kommer i gang – jo flere menneskeliv kan vi redde”.

Sådan lyder det fra leder af Folkekirkens Nødhjælps minerydningsoperation, Sam Christensen, der glæder sig over, at det nu er muligt at rykke ind i Libyen med minerydningshold.

"Vi kan forhindre, at nysgerrige børn og intetanende voksne kommer i kontakt med livsfarlig ueksploderet ammunition”, siger han.

De seneste rapporter fra FN viser, at problemet med de farlige krigsefterladenskaber er både reelt og omfangsrigt.

Børn særlig udsat

Giv et bidrag

Støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde og hjælp flygtninge og demokrati i Nordafrika

Især børnene er i farezonen, fordi de er nysgerrige og kan finde på at lege på eksempelvis forladte kampvogne, som NATOs fly har bombet. Der er allerede meldinger om to børn, der er kommet til skade på grund af ueksploderet ammunition.

Men også voksne kan komme i nærheden af de farlige sprængstoffer:

”Vi har set eksempler på ammunitionsturisme, hvor folk tager ud til ødelagte depoter eller kampvogne. Og nogle kan finde på at samle ammunition og tage det med hjem”, forklarer Sam Christensen. Han har set lignende eksempler efter konflikterne i Irak og Kosovo:

”Folk har ikke den fjerneste anelse om, hvad man for eksempel bruger en håndgranat til, og nogen kan finde på at stille den på hylden som en slags souvenir”.

Mineryddere rykker ind

© Line Brylle

Ueksploderede miner fra Folkekirkens Nødhjælps arbejde med minerydning i Congo.

FN og dermed også Folkekirkens Nødhjælps mineryddere har indtil nu været forhindret i at komme ind i Libyen af sikkerhedsmæssige årsager. Men nu har Libyens nationalråd givet grønt lys for, at FN kan operere i landet. Hvis alt går som planlagt, kan organisationen rykke ind i Benghazi i den østlige del af landet på fredag.

Her vil man i første omgang åbne et koordineringscenter, hvor professionelle minerydningseksperter skal danne sig et overblik over, hvor de ueksploderede granater, missiler og kugler til håndvåben befinder sig, og hvor meget der er tale om.

Folkekirkens Nødhjælps specialister deltager i operationen og er i gang med at indkøbe sprængstoffer til at uskadeliggøre den farlige ammunition.

Våben må ikke havne i forkerte hænder

Indsatsen mod krigsefterladenskaber er også en indsats for at foregribe en potentiel terrortrussel mod vestlige lande. Mange af de våbentyper, som ligger rundt om i ødelagte våbendepoter i Libyen, er de samme typer, som er blevet brugt i terroraktioner i Europa. Der er meldinger om et åbent lager med op til 2000 jord-til-luft-missiler.

”De våben må ikke havne i forkerte hænder. Hvis ikke de bliver sikret eller ødelagt og kommer til Europa, vil de udgøre en klar trussel mod vesten”, slutter Sam Christensen.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne