sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Mindre korruption
Print
Malawi er blevet et mindre korrupt land ifølge den globale organisation Transparency Internationals globale indeks over korruption i 180 forskellige lande.
25.11.2009

Korruptions-index

Mere om Malawi, Danmark, Somalia og alverdens lande på det globale korruptionsindeks i Transparency Internationals 2009-rapport.

På organisationens Corruption Perception Index 2009, der undersøger graden af korruption i 180 lande, er Malawi rykket 26 pladser op fra plads nummer 115 til plads nummer 89.

På en skala fra 1 til 10 point, hvor 1 repræsenterer høj grad af koruption og 10 repræsenterer ingen korruption er Malawi blevet tildelt 3,3 point mod 2,8 point sidste år.

Til sammenligning scorer Danmark på en placering med 9,3 point, mens et land som Somalia er verdens mest korrupte land med 1,1 point.

Malawi ligger i den bedre ende

© Jonas Helth Lønborg

Med flere europæiske lande under sig, er Botswana på 37. pladsen (5,6 point) undersøgelsens bedst placerede afrikanske land.

På den regionale liste over korruption i Afrika syd for Sahara er Malawi nummer 10 og dermed i den bedre ende.

Generelt viser undersøgelsen dog en foruroligende høj grad af korruption i Afrika, hvor de fleste lande har fået tildelt færre end tre point.

Korruption spænder ben for udvikling

Korruption er med til at afholde udenlanske investeringer i Malawi og spænder dermed ben for udvikling og fattigdomsbekæmpelse.

Derfor er en betydelig fremgang på 29 pladser værd at glædes over i et land, som er blandt verdens allerfattigste.

Malawis regering roses derfor i disse dage i landets ellers kritiske aviser for sin indsats i bekæmpelsen af korruption.

Men selvom undersøgelsen viser en positiv udvikling, minder aviserne samtidig politikerne om, at korruptionen stadig er betydelig og at det er politikernes ansvar fortsat at bekæmpe den.

Aktive partnere med til at bekæmpe korruption

Folkekirkens Nødhjælp er også aktiv i kampen mod korruption i Malawi.

Igennem medlemskab af Humanitarian Accountability Partnership (HAP) arbejder Folkekirkens Nødhjælp sammen med alle 18 lokale partnere for at fremme forståelse af udviklingsprojekterne samt gennemsigtighed af regnskaberne.

HAP er de humanitære organisationers ISO certificering, som stiller skrappe krav til bl.a. regskabers gennemsigtighed, hvilket er med til at bekæmpe korruption.

Desuden har modtagerne af hjælpen en klagemekanisme, som kan benyttes, hvis der for eksempel er mistanke om korruption.

Desuden arbejder en Folkekirkens Nødhjælps partnere i Malawi, Human Rights Consultative Committee specielt med at træne de nyvalgte politikere i Malawis parlament med at forstå deres ansvar og forpligtelser - ikke mindst i forhold til bekæmpelse af korruption som et højt prioriteret område.

Af Carl Gustav Lorentzen


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne