Jørgen Nielsen var formand for Nødhjælpens Styrelse fra 1974-1990 – en periode hvor Folkekirkens Nødhjælp for alvor måtte sande, at nødhjælp i sig selv ikke er nok til at løse problemer, der er skabt af politik.Man må også gøre sig til talsmand for dem, der lider under virkningerne af denne politik, men som ingen stemme har selv.
Jørgen Nielsens død indtræffer på et tidspunkt, hvor Danmark og Folkekirkens Nødhjælp netop endnu engang har haft besøg af ærkebiskopemeritus Desmond Tutu fra Sydafrika. Det er et tankevækkende sammentræf, forJørgen Nielsens historie som formand for Folkekirkens Nødhjælp blev stærkt påvirket af Tutu og hans tid som generalsekretær for Det sydafrikanske Kirkeråd, der var en af Nødhjælpens faste lokale partnere i Sydafrika. Det var Jørgen Nielsen og Folkekirkens Nødhjælp, der var vært i 1979, da Tutu under et besøg i Danmark for første gang opfordrede til boykot af import af sydafrikanske kul –en opfordring, som på det tidspunkt var uhyre kontroversiel og omgående førte til inddragelse af generalsekretærens pas ved hans hjemkomst til Sydafrika.
Apartheid-styret nedsatte efterfølgende en kommission underledelse af en dommer ved navn Eloff, som i de følgende tre år forsøgte at bevise, at kirkerådet under Tutus ledelse var et undergravende instrument,finansieret af fremmede magter med en kommunistisk dagsorden. Politimesteren fra Helsingør var blandt de mange udenlandske samarbejdspartnere og kirkeledere,som trods den internationale boykot af Sydafrika rejste til Johannesburg for personligt at vidne for Eloff-kommissionen. Deres vidnesbyrd og opbakning til Desmond Tutu og kirkerådet medvirkede til, at kommissions høringerne endte med at blive en triumf for kirkerådet og styrke dets profetiske teologiske modstand modapartheid og forsvar for de fattige og undertrykte.
Midt i en politisk virkelighed, som Folkekirkens Nødhjælp altid må agere i, var Jørgen Nielsens mangeårige virke med til at sikre, at der ikkekunne sættes en plet på organisationens arbejde. For han var personligt med til at forme den erkendelse, at et humanitært engagement altid indebærer at tage partifor de svageste og mest udsatte mennesker.
Æret være Jørgen Nielsens minde.
