Normalt kan nødhjælpsarbejdere tage hjem, hvis de udsættes for traumatiske oplevelser.
Men for Omar al Majdalawi var hjem lige dér, hvor kamphandlingerne mellem den israelske hær og militante palæstinensere var hårdest.
”I løbet af de 22 dage krigen stod på, måtte jeg flytte min familie fire gange,” fortæller Omar al Majdalawi, der pludselig gik fra at være halvtidsansat koordinator for Folkekirkens Nødhjælp til fuldtids katastrofemedarbejder.
|
| Under krigen måtte Omar Al Majdawi og familien flytte fire gange. Her det tidligere soveværelse. |
Der faldt bomber overalt. Hospitaler, skoler, beboelseskvarterer og FNs hovedkvarter blev ramt af israelske bombardementer.
”Nogle steder så det ud, som om der havde været jordskælv. Alt var pulveriseret – alt var ødelagt,” fortæller Omar al Majdalawi.
Hans yngste søn var så skrækslagen, at han ikke turde lade sine forældre ude af syne.
Omar al Majdalawi kunne end ikke få lov at gå på toilettet alene, når han kom hjem.
Isolerede bydele
Flere sundhedsorganisationer indstillede arbejdet, fordi ambulancer og lægeteams blev beskudt.
Også andre nødhjælpsarbejdere valgte at gå i skjul. Det betød, at hele bydele blev isoleret, så indbyggerne hverken kunne flygte eller få mad og vand.
Det blev Omar al Majdalawi mission at hjælpe mennesker i de isolerede områder med det allermest nødvendige. Hver gang han gik på arbejde, frygtede hans kone og børn, at han ikke ville komme hjem igen.
”I Gaza lever vi med døden som vores skygge. Man må vælge, om man vil gemme sig eller løbe risikoen ved at forsøge at hjælpe mennesker i nød. Jeg ser det sådan, at hvis det er skæbnen, at jeg skal dø, så dør jeg, uanset om jeg gemmer mig derhjemme eller går ud for at hjælpe andre,” siger han.
”Uden dig sultede vi”
|
| Med et hold af frivillige lykkedes det Omar al Majdawi at forsyne 150 familier med varm mad. |
Omar Al Majdalawi fandt en lille, lokal organisation, som kunne lave varm mad til 150 familier, cirka 1.300 personer.
Det lykkedes ham at samle et hold af frivillige, som ville hjælpe ham med at bringe maden ud.
”Det er en fantastisk fornemmelse at få mad og vand frem til mennesker, som ikke ville få noget at spise, hvis ikke du kom. Det er dybt rørende at høre en gammel kone sige: ”Du er en Guds gave. Uden dig ville vi sulte!” – eller at høre et barn råbe: ”Jeg har ventet på dig lige siden i går,” fortæller han.
|
| Partneren National Agency for Family Care kunne forsyne hjemløse familier med dåsemad. |
Med indsamlede penge fra Danmark lykkedes det Omar og holdet af frivillige at supplere maduddelingen med uddeling af grøntsager og dåsemad til omkring yderligere 13.000 mennesker.
”Alle de mennesker ved, at det var Folkekirkens Nødhjælp og danskerne, der støttede dem i krisen,” forklarer Omar Al Majdalawi.
