sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Mellem tørke og vandmasser
Print
Massive regnmængder og oversvømmelser i den sydlige del af Afrika har ødelagt udsigten til, at Zimbabes småbønder endelig - efter seks år med tørke og en kritisk fødevaresituation - kunne få en rimelig høstsæson.
18.01.2008 af Linda Nordahl Jakobsen
© Gopika

I lange perioder er en fyldt dæmning som denne det største ønske for en zimbabweansk bonde. Tørke og usikre regnperioder er normalen i store dele af landet.

Men lige nu er situationen helt i den modsatte grøft - regnen skyller hårdt ned og river muld og såsæd med sig. De strømmende vandmasser anretter store skader på huse og marker.

Mange af de småbønder, der har sat såsæd tidligt i forventning om, at der ville komme almindelig nedbør, har mistet alt.

Såsæd og kommende afgrøder er blevet skyllet væk i de områder, der er ramt af store oversvømmelser, skriver det FN-baserede nyhedsbureau Irin.

"Vi bad til, at regnen ville komme. Men regnmasserne har nu affødt store lidelse og omkostninger for os, fortæller en desperat Esther Chiwodza, der er småbonde i det lavtliggende Chiredzi-område i Midlands provinsen.

Alt er skyllet væk

Fødevarehjælp

Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner Christian Care, som arbejder i nogle af de hårdest ramte områder i Zimbabwe, fortæller, at floderne er løbet over sine bredder, og at lavtliggende områder har fået ødelagt afgrøderne på markerne.

Flere områder er umulige at nå, fordi broer og veje er ødelagte.
Christian Care har sammen med FN’s Fødevareorganisation, WFP, allerede uddelt mad til mere end 8.000 mennesker. ACT partnere er i gang med at vurdere behovet for yderligere hjælp.

Esther Chiwodza havde investeret alle sine sparepenge i såsæd og kunstgødning og plantet ud tidligt i oktober.

"Jeg har brugt alle mine penge på afgrøder, som nu er skyllet væk. Der er intet, som kan reddes, fordi alle marker står under vand, og de afgrøder, som eventuelt måtte klare sig nu, kan ikke modstå kommende regn", siger Esther Chiwodza.

Hun forudser, at alle i hendes landsby bliver afhængige af fødevarehjælp udefra, fordi alle hendes naboer også har mistet både husdyr, afgrøder og mange også deres hjem.

"Hvis ikke vi får hjælp, så dør vi alle af sult," siger hun.

Zimbabwe er blevet ramt af så voldsomme regnskyl, så december måned ifølge meteorologer har været den vådeste måned i de seneste 127 år.

Regeringen har erklæret national katastrofetilstand i landet, hvor fødevaresituationen i forvejen har været kritisk de seneste seks år på grund af tørke og på grund af den økonomiske krise, som landet er kastet ud i under præsident Robert Mugabes styre.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne