”Det handler stadig væk om at redde dyrebare menneskeliv. Slaget er ikke vundet endnu," siger Usman Adam.
Han er udsendt til det nordlige Pakistan som katastrofearbejder for Folkekirkens Nødhjælp.
Der er nu gået fem måneder, siden katastrofen ramte, men det er sådan, at hjælpeorganisationerne fortsat har hænderne fulde med at yde basal, livreddende nødhjælp.
Det handler om at sikre jordskælvsofrene husly og beskytte dem mod områdets barske vind og vejr. Om at sikre næring til mennesker, som har mistet deres forråd og afgrøder. Det gælder ikke mindst om at sikre overlevelse, behandling og håb for de hundredtusindvis af hjemløse, som har forladt deres ødelagte hjem og jordlodder for at søge tilflugt i teltlejrene.
Lommer af oversete
Folkekirkens Nødhjælps lokale partnerorganisation, Church World Service (CWS), har hjulpet over 30.000 familier med livreddende nødhjælp og over 100.000 mennesker med lægehjælp. Men på trods af en forholdsvis kort vinter er den akutte fase endnu ikke helt overstået.
Usman Adam fortæller, at CWS ind imellem møder lommer af oversete jordskælvsofre, som måske har fået et telt, men så hverken modtaget fødevarehjælp eller behandling.
Organisationen har ofte været den første til at besøge de mere afsidesliggende bjerglandsbyer i det nordlige NWFP (North West Frontier Province), hvor lokalbefolkningen er blandt de mest isolerede og udsatte.
”Disse mennesker behøver grundlæggende nødhjælp her og nu. Vore distributioner fortsætter i disse områder og vi kæmper for at skabe opmærksomhed omkring deres kår,” siger Usman Adam og tilføjer at omkring 400.000 mennesker i højereliggende bebyggelser skønnes afhængige af den hjælp, som når frem gennem luftbroen.
Behovet forstærkes af den strenge vinter over den såkaldte sne-linie (1.500 m), hvor store mængder nedbør og over 1.750 registrerede efterrystelser har forårsaget et utal af sten- og jordskred og derved ødelagt store dele af landbrugsjorden.
Lejrene lukkes snart
Mange jordskælvsofre, som har tilbragt vinteren i teltlejrene er ængstelige og bekymrede for en barsk og usikker fremtid samt muligheden for at kunne genskabe en bæredygtig levevej.
Når landbruget ligger i ruiner er det svært at overskue hvordan man skal få husholdningen til at fungere. I Kashmir og NWFP’s landområder udgjorde jordbruget 80-90 procent af den samlede økonomi.
”Disse mennesker er usædvanligt selvstændige og vant til at klare sig selv”, siger Usman Adam.
Han forklarer, hvor svært beboerne har det med at deres arbejde og indkomst er faldet fra hinanden. De som har noget at vende hjem til er rastløse – men de, der mistede hjem og jord kan ikke forestille sig hvad der dog skal blive af dem efter 31. marts, hvor den pakistanske regering vil påbegynde lukning af lejrene og tilbagesendelse af beboerne. Fremtiden virker usikker.
Langsigtet støtte
Sideløbende med det omfattende nødhjælpsbehov, behøver jordskælvsofrene således også en mere langsigtet støtte, der ikke kun handler om umiddelbar overlevelse, men også om genopbygning på sigt.
CWS arbejder ikke blot med fysisk og strukturel genopbygning, men også psykisk heling og social samling. Denne hjælp består bl.a. af det psyko-sociale arbejde, som hjælper ofrene gennem sorgbearbejdelse, personlig planlægning og den vanskelige proces omkring det at skabe sig et nyt hjem og liv.
Feltmedarbejdere gennemfører dagligt forskellige aktiviteter med teltlejrenes beboere og har særlige programmer til mænd, kvinder og børn. Medens visse overlevende har overvejende praktiske behov og spørgsmål er andre fortsat dybt traumatiserede, depressive eller endda behandlingskrævende, som følge af de ar de har fået på sjælen. Der er mange forskellige skæbner og behov, som skal tilgodeses.
Håndværkerskoler
Endeligt har CWS, som den første internationale hjælpeorganisation i området, lanceret praktiske erhvervsorienterede initiativer, som skal fremskynde udviklingen og genopbygningen af de jordskælvsberørte områder.
Den første håndværkerskole har set dagens lys, hvor CWS vil træne unge mænd i fem forskellige discipliner (tømrere, murere, vvs’ere, svejsere og elektrikere) og give dem muligheden for dels at sikre sig en levevej og dels at deltage i genopbygningen af deres lokalsamfund.
Ligeledes arbejder CWS på at tilbyde unge kvinder uddannelse og praktik i kontorfag og håndarbejde, således at man kan inddrage begge køn i bestræbelserne på at skabe en fremtid, hvor jordskælvsofrene kan forsørge sig selv og forfølge de drømme de turde have før katastrofen indtraf.